Anmedelse af Synology DS211+ NAS

Udgivet den 07/07 - 2011

Serveren til det moderne hjem fra Synology, hvis du spørger mig. Nogle husker måske, at jeg også stiftede bekendtskab med en NAS fra Qnap, der ikke helt klarede ærterne, som forventet.

Det gør DS211+ fra Synology derimod.

Nemt at installere harddiskene

Det var væsentlig nemmere at installere sine to harddiske i DS211+ end i TS-212 fra Qnap, hvor jeg faktisk rodede i nogen tid for helt præcist at forstå, hvordan de skulle monteres (og manualen var ikke til megen hjælp).

Synology’s NAS benytter sig af skuffer, hvorpå man blot fastmonterer sine harddiske for efterfølgende blot at skubbe dem på plads i serveren. Voila!

Det skal dog tilføjes, at Synology slet ikke leverede en manual med, hvilken jeg selv måtte ind at hente på deres hjemmeside. Det er ganske fint for miljøet, men måske ikke den menige forbruger, der er mindre teknisk. Denne forbruger er DS211+ heller ikke rigtigt målrettet.

Nemt at komme i gang

Efterfølgende var det meget smertefrit at få NAS’en tilsluttet netværket. Man skulle blot følge en række relativt enkle trin – og ellers væbne sig med tålmodighed til, at hardiske var formateret og klar til brug.

Ellers var det blot at give sig i kast med brugerfladen, der ikke var overskuelig og besværlig i samme udstrækning, som hos TS-212 fra Qnap. Det skal dog nævnes, at brugerfladen var lavet i flash, hvilket er en anelse uacceptabelt i disse tider. Her skal Qnap dog have nogle plusser.

Brugerfladen på Qnap TS-212 Turbo

Brugerfladen på Synology DS211+

Nem at benytte

Jeg fandt det ret nemt at benytte enheden sammen med min Mac – og tilmed sætte de rigtige rettigheder op, hvilket ikke var alt for logisk hos TS-212.

Eksempelvis var det ganske lækkert selv at kunne beslutte, hvornår NAS’en skulle gå på standby – noget den var væsentlig bedre til at håndtere end TS-212 fra Qnap.

Dog fik jeg ikke afprøvet alle små finesser i DS211+, men dem jeg fik afprøvet, virkede problemfrit.

The end

Det sjove er så, at jeg også endte med at levere DS211+ tilbage, fordi jeg evaluerede på, om jeg havde behov for en NAS – hvilket jeg kom frem til ikke at have.

Men når jeg engang bliver en stolt husejer, så skal jeg uden tvivl have en NAS (mindre Apple udgiver en Time Capsul på steroider). Og her vil jeg uden tvivl være en NAS fra Synology.