Debat: Kommunikation som vor mor lavede den?

Udgivet den 07/12 - 2010

Vi lever i et moderne samfund, hvor virksomhederne stadigvæk sender os postkort eller breve, når vores cykel skal en tur til “lægen” eller når vores tænder skal til et eftersyn.

Hvorfor kan jeg ikke bare nøjes en SMS og/eller e-mail? Eller i det mindste få denne mulighed?

Kom indenfor og deltag i debatten, jeg ved, du gerne vil ;)

Indholdsfortegnelse

  1. Kommunikation fra fortiden
  2. Hvad er fordelene kontra ulemperne?
  3. Eksempler på moderne kommunikation
  4. Konklusion

1. Kommunikation fra fortiden

Hvorfor insisterer de på, at sende mig breve og postkort, når nemmere og smartere muligheder ligger lige foran snude af dem?

Brevpost er et døende kommunikationsmiddel – set med mine briller (vi forestiller os blot, jeg bærer briller). Læseren mener måske noget andet? Ja, det kan sågar være, han er Postmand Per?

Levering af brevpost har eksisteret i mange århundrede, ja længere end nogle kan huske – af logiske årsager.

Wikipedia omkring brevkommunikation

The art of communication by written documents carried by an intermediary from one person or place to another almost certainly dates back nearly to the invention of writing. However, development of formal postal systems occurred much later. The first documented use of an organized courier service for the diffusion of written documents is in Egypt, where Pharaohs used couriers for the diffusion of their decrees in the territory of the State (2400 BC). This practice almost certainly has roots in the much older practice of oral messaging and may have been built on a pre-existing infrastructure.

2. Hvad er fordelene kontra ulemperne?

Jovist er der både fordele og ulemper ved alle løsninger, men måske det er på tide at komme lidt fremad?

Anyway, så har jeg listet en række fordele og ulemper, jeg selv har kunnet komme på. Som læser må du/i gerne supplere op med flere.

Inden jeg lister disse, så dækker det i min verden over SMS og E-mail, som begge allerede i dag har et par år på bagen.

Dog stadigvæk ungt sammenlignet med en kommunikationsform som brevet.

2.1 Fordele ved moderne kommunikation

  • Det er nemt, hurtigt og billigt
    • Nemt: Kan automatiseres
    • Hurtigt: Beskeden er oftest fremme i løbet af sekunder
    • Billigt: Det koster tæt på ingenting i forhold til portoen for et postkort/brev
  • Det er godt for miljøet
    • Ingen spild af papir ved brev eller kuvert
    • Ingen forurening i form af transport med eksempelvis Post Danmark
  • Langt de fleste har i dag en mobiltelefon – måske smartphone
    • Eller for den sags skyld en computer med internet

2.2 Ulemper ved moderne kommunikation igennem SMS

  • Ikke alle er lige dygtige til brugen af mobiltelefoner
  • Nogle få, specielt de ældre generationer, har måske ikke en mobiltelefon
    • Eller for den sags skyld en computer med internet

Ydermere, hvis et af problemerne ligger i for få tegn i en SMS, så kan de jo blot supplere med en e-mail – hvor svært kan det være? Eller sågar supplere med et link?

3. Eksempler på moderne kommunikation

Det vil være synd og skam, hvis ikke, jeg fremhæver et par eksempler på, hvordan kommunikation med sine kunder anno 2010 kunne foregå – eller gerne måtte foregå!

Eksempel 1: Poul M

Sådan ca. hver anden måned bliver jeg klippet hos Poul M i Dalgas Hus i Herning, hvor jeg booker min tid online. Efterfølgende bliver jeg både adviseret pr. SMS og e-mail.

Senere hen, når jeg nærmer mig selve klipningen, forekommer samme advisering. Det hele er automatiseret, ingen papir og langsommelig kommunikation fra fortiden er indvolveret.

Awesomeness!

Eksempel 2: Nyt Syn

Fruen har set abonnement på kontaktlinser hos Nyt Syn i Herning, hvormed hun af og til skal til et såkaldt linsetjek. Ganske praktisk, da synet har en mani med at ændre sig. Super uflinkt, men synet er hensynsløst.

Her ville man måske tro, at Nyt Syn vælger den traditionelle løsning med fremsendelse af et langt, formelt og kedeligt brev.

Det gør de heldigvis ikke, hurraaa!! Nej, de sender ligefrem en advisering pr. e-mail omkring, at nu er det altså tid til at få tjekket linserne.

How sweet is that?

Eksempel 3: Cure 4 You

I stedet for at skulle ringe til din læge i et umenneskeligt kort tidsrum om formiddagen, så kan du blot kontakte din læge via Cure4You.dk.

Herved kan du efterfølgende modtage svar pr. e-mail eller SMS, hvor SMS dog koster et par håndøre.

Den simple version koster ingen bassekroner at benytte, men ønsker man mere funktionalitet, så kan det tilkøbes.

Now we are talking!

4. Konklusion

Ja ja, det kan også være, at der findes langt bedre kommunikationsformer? Men men, det er jo også derfor, jeg har lagt op til debat ;)

Dog i min verden, synes jeg det er en smule træls, at jeg ikke blot kan modtage diverse advisering pr. e-mail og/eller SMS. Måske endda sådan, at de var lige til at tilføje min kalender (Google Calendar). Eller blev jeg pludselig lidt for moderne?

Det er klart, at en vis del af befolkningen ikke helt er så langt fremme i skoen som jeg, når det kommer til nutidig kommunikation. Denne del føler sig måske mere sikker med den traditionelle kommunikationsform pr. brev, som trods alt har fungeret i adskillige århundreder.

Alligevel kunne det være rart, som “bruger” i et ,måske, “moderne” samfund at blive tilbudt muligheden for kommunikation via en nutidig kommunikationskanal.

Endnu bedre var det, hvis det fungerede omvendt, så man skulle bede om advisering pr. brev.

Kommentarer

  1. Potter

    Du har så evigt ret… Det er specielt miljøvinklen jeg reagerer på. Ved ikke hvad det “koster” miljøet at sende papir af sted, men det samlede regnskab kan ikke være godt.

    Den største fordel ved at gøre det elektronisk er, at det er målbart – og så muligheden for at segmentere – målrette sin kommunikation. Det synes jeg også skinner lidt igennem de cases du nævner… at du får noget du har behov for.

    Men er der noget der KUN kan komme på papir?

  2. Christoffer

    Udemærket indlæg, men jeg tror dog at du mangler en af de ting der i mine øjne er grunden til at mange firmaer stadig sender breve, nemlig det personlige touch.
    Det er for mange en tryghedsfaktor at man får et fint lille brev hjem til sig der indikerer et personligt forhold mellem eksempelvis tandlægen og patienten.
    Jeg vil dog give dig ret i at breve etc. er på tilbagetog og med de nyere generationer kommer der sikkert også flere mails / sms til folket.

  3. Martin Vestergaard Nielsen

    Det er fremtiden Michael, men der er jo folk som er dumpet deres PC-kørerkort for 3. gang, om de vil så aldrig få at vide at de snart skal klippes igen ;)

    Personligt kan jeg nu godt li’ at indkaldelsen til tandlægen hænger hjemme på køleskabet, sammen med alle de andre aftaler. Og jeg tror ikke jeg er alene.

  4. Helle Krogh

    Helt enig i at det burde kunne gennemføres. Heldigvis har jeg efterhånden oplevet at flere og flere firmaer er hoppet med på sms/mail trenden. Min tandlæge sender mig sms / mail, min frisør og hudplejeklinik ligeså. Min bank (Nordea) giver mig muligheden for at fravælge papirudskrifterne og det samme gør SKAT jo også.

    Jeg vælger helt klart disse muligheder til, da det er nemmere for mig selv, men helt klart og måske mest pga. miljøet. Af samme grund har vi fravalgt at få tilsendt de trykte reklamer og telefonbøgerne. (Pudser glorien) Men det er da bare en af de ting, man kan gøre og det tæller jo det hele. Ved dog ikke hvor meget “energi” vi så bruger på at have computeren / mobilen kørende nærmest konstant?

    En helt klar ulempe er de ældre ja… Men som der har været snak om mht. reklamer, hvor man istedet for at fravælge dem som nu, istedet skal aktivt vælge dem til, kunne man jo gøre det på samme måde ved brevkommunikationen?

  5. Malene Kirstine Olesen

    Jeg må indrømme, at jeg hører til den kategori, som godt kan lide at få f.eks. breve fra SKAT i hånden. For mig er der en form for tryghed ved, at have eksempelvis min forskudsopgørelse siddende trygt i en mappe på kontoret. Jeg føler lidt, at jeg mister kontrollen, når først brevene bliver puttet i min e-Boks. De kan jo forsvinde lige pludseligt! Eller det er i hvert fald, hvad jeg tror :)
    Måske frygter virksomhederne, ligesom så mange andre, det ukendte og måske har de ikke “gidet”, at tage sig tid til, at undersøge i hvilken form, deres kunder gerne vil modtage informationer fra dem. Vi skal nok også som kunder, være bedre til at fortælle virksomhederne, hvad det egentlig er, vi gerne vil have.
    Uanset hvad, så er jeg helt enig i, at man kunne spare miljøet for en masse, ved at erstatte brevposten med e-mail og SMS.

  6. Felix

    Jeg vil kun give dig ret.
    Jeg foretrækker også de moderne kommunikationsformer. Og især at man i det mindste bliver tilbudt at kunne vælge det.

    Jeg synes især den umulige tilgang til lægekonsultation er et godt eksempel. Jeg tager aldrig til læge nærmest ligemeget hvor syg jeg er, for man kan da kun få det værre af de umulige forhold man skal igennem :O)

    Godt indlæg, skrevet med god humor.

  7. Ulrik

    Det er vel ikke svære end at de forskellige virksomheder udbyder begge dele til nye kunder, så de kan vælge hvad de helst vil. Heldigvis er der flere og flere virksomheder som netop praktiserer det.

    Dog synes jeg det er kritisabelt hvis virksomheder tager penge for SMS ydelser. De sparer en hel del selv ved at bruge denne form. Fx frisører, som så ikke risikerer nær så mange glemsomme kunder og derfor ikke mister indtjening på aftalte tider.

    Det skal være gratis og nemt at gøre brug af. Til gengæld får de større kvalitets niveau, fordi servicen er i top og derfor flere tilfredse kunder.

  8. Jan Skinnerup

    Jeg mangler den mulighed at indsende min kommentar som postkort? ;)

    Nej seriøst, så er jeg uendelig enig. Hvad skal jeg med alt det papir i min postkasse, hvoraf en del slet ikke er til mig. Det gamle system fungere fint dengang man ikke havde andre alternativer og man kunne stole på posten. Den tid er ovre.

    @Malene, Er rigtig glad for e-boks. Har endnu ikke opdaget at noget er forsvundet, og man har stadig muligheden for selv at printe dokumenterne, hvis man vil have dem på papir :)

  9. Michael Østergaard

    Først og fremmest super skønt med alle kommentarerne, Ib, Christoffer, Martin, Helle Malene, Felix, Ulrik og Jan.

    Eksempelvis er det blevet nævnt, hvad det så koster for miljøet at have alle computerne, mobilerne ol. tændt. Uden tvivl en del, men det må alt andet lige skade miljøet mindre, kun at belaste det på energi fremfor både energi, papir og forurening?

    Blot skønt med de alsidige meninger. Hvor ville det være kedeligt, hvis vi alle var ens ;)

  10. Henrik Andersen

    Jeg er stor tilhænger af at papirsvineriet skal afskaffes. Det er en win win situation. Det er både godt for miljø og for mig.

    Al post jeg modtager i papirform er fuldstændig spildt, da det enten bliver smidt ud eller gemt væk og aldrig hevet frem igen. Når jeg så en sjælden gang skal bruge et dokument igen er det et kæmpe irritationsmoment at det ikke er søgbart. :)

    Så det at jeg kan ordne flere og flere ting hjemmefra, når jeg har lyst, via computer eller smartphone er fantastisk. Mere af det tak!

    Bruger netbank, e-boks, skat m.m. i stor stil fra computeren – og med stor fornøjelse.

    Har også lang om længe fået mig taget sammen til at få gang i nemID. Og det der nøglekort kan vi da godt blive enige om er lidt noget underligt noget, men det fungerer nu fint for mig :)

  11. Kurt Moskjær Andersen

    Et godt indlæg, Michael.

    Jeg ville hellere end gerne bruge den moderne kommunikation, men oplever ofte at den i den anden ende ikke bliver håndteret på samme niveau som hvis man ringer.

    Du nævner i dit eksempel Cure4you, som vores læge også benytter, men hvis jeg har akut brug for medicin skal jeg ikke bruge den, for så får jeg det først om et par dage.

  12. Michael Østergaard

    Mange tak for din kommentar, Henrik. Jeg er helt enig, det er endnu mere fantastisk, når jeg kan håndterer papirnusseriet fra min smartphone.

    Selvom jeg også har kigget skævt til NemID, så fungerer nøglekortet også acceptabelt for mig. Mega genialt at kunne benytte min bank, Danske Bank, fra mobilen.

    Tak skal du have, Kurt. Enig, til akut behov, så er Cure 4 You ikke den rette vej at benytte.

  13. Susan Gramkow

    Ja, jeg forstår dig godt. Og vores verden har virkelig udviklet sig hurtigt. Vi kan ikke lave om på det men der er nogle der skal have noget tid til at vænne sig til det. Jeg foretrækker selv en sms eller email fordi det er hurtigere og nemt.

    Vi kan ikke lave om på den udvikling alligevel. Nu er jeg af ældre dato og jeg er mega glad for min computer og mobil.

    Og i øvrigt et rigtig godt indlæg….