Er du en doven webdesigner i Photoshop?
Udgivet den 23/06 - 2012
Forhåbentlig ikke ;)
Som webdesigner har du sjældent det privilegie (det hænder selvfølgelig), at du arbejder 100% alene, hvormed du står for alt lige fra design til programmering. Det betyder ganske kort, at andre også kommer ind over dit design – udarbejdet i Photoshop (medmindre du er en ninja, der designer i browseren?). Selvfølgelig er der undtagelser, hvis du eksempelvis slicer alt til udvikleren, fordi din arbejdsplads er nærrig eller webudvikleren er lidt doven (forhåbentlig kun bange for Photoshop) – sagt med et groft ironisk toneleje. ;P
Anyhow, du har altså et ansvar overfor din kollegaer. Ansvaret gælder uanset om du deler kontor med disse mennesker eller ej. Det er i bund og grund ikke meget anderledes end, at man rydder op efter sig selv (nå ja, det er vi heller ikke alle lige gode til).
Nå nå, kom til sagen (har du sikkert tænkt adskillige gange, indtil nu). Ro på, vi er der næsten :D
Dit ansvar ligger i, at du navngiver alle dine lag, men ansvaret stopper alligevel ikke her. Ligesom du i selve designet arbejder med et hieraki (et visuelt hieraki), så bør alle dine lag altså også følger hierakiet – så vidt muligt. Eksempelvis bør du heller ikke spare på brugen af smart objects. Navnet er så sandt som det lyder, nemlig pisse smart. Og de kan på den lange bane spare dig for store mængder af tid. Nogle tænker måske (desværre), at det gider de altså ikke spilde sin tid på. Her tænker jeg derimod, hvorfor, at de vælger at spilde min. Øv altså (store bedrøvede katteøjne – som disse)!
Det sjove faktum er faktisk, at det ikke tager specielt meget længere tid, hvis man navngiver og placerer alle sine lag under hele processen. Men men, det kan sagtens rode lidt i din process – det gør ikke spor. Husk dog blot, at fjern rodet til slut :)
Yes, du bruger lige den rutine, der passer dig bedst – bare tænk lidt på dine medmennesker – de vil elske dig for det. Nå ja, jeg giver måske et knus (hvis altså du er lækker – læs, hvis du er blond og har store fordele). Nå ja, du er måske lidt i tvivl om, hvordan du skal gribe det hele an. Frygt ej, internettet er et fantastisk sted – nogle har nemlig allerede lagt de første mange fliser. Enjoy ;)
The Photoshop Etiquette Manifesto for Web Designers
Punktum.
Kommentarer
-
Det lyder umiddelbart til at det var nogle dyrebare erfaringer, som fik dig til at skrive dette indlæg? Godt link også.
Jeg tror det bør være meget afhængigt af, hvem du arbejder sammen med. Hvis i kender hinanden, så kan man slippe afsted med mange ting (:-)), men jeg savner stadig muligheden for at kunne lave layerkommentarer, som ikke skal oprettes som uafhængige layers, men i stedet kan tilføjes, som man tilføjer dem til en pdf fil.
Har du erfaringer med CS6? Er der denne mulighed deri?
-
Hej
Måske ikke lige det rigtige indlæg at komme med spørgsmålet – men du ser ud til at vide lidt om Photoshop.
Jeg har lige (privat) købt og installeret PS 6 – men den kan ikke udnytte min GPU – dvs der er ting som jeg ikke kan udnytte (der kræver bnrug af GPU).
jeg kan ikke slå det til – så regner med at min grafikkort (som er on board) skal skiftet – men gider ikke købe et der helelr ikke kan – ved du hvilke grafikkort man skal gå efter til photoshop/grafik ? Eller ….
mvh
Eland -
Hej
Tak for hurtig tilbagemelding :)det skal du ikke bruge tid på – PCén koster mindre end jeg lige har givet for PS6 – så måske skulle jeg bare tage op og snakke med nogle der sælger/opbygger en kraftfuld PC. Jeg ved at grafikkortet er indbygget i motherboard.
Jeg prøvede med et G-force 6600 men det ville ikke spille sammen og gik ned hver gang der var for meget i gang.Men tak for tilbudet :-9
/Erland
PS har en lille legeplads http://tumlepladsen.dk
Så er ikke designer men (gammelt)legebarn -
Fint lille indlæg Michael. Er helt enig i den der med de 40 gode regler til design i Photoshop. Sidder med en shop nu, hvis forside har 350 forskellige lag, og jeg har navngivet samtlige af dem – ingen “shape 11 Copy 15″ her :) Så er det bare, at jeg står og mangler en lignende guide at referere til, når det drejer sig om Illustrator. Jeg kan blive meget træt af at scrolle mange hundrede forskellige paths igennem. Og nej, de skal ikke navngives… men ordnes og struktureres.
Og er enig med Daniel. Har du en fast samarbejdspartner, kan man slippe afsted med meget. Men jeg foretrækker nu alligevel at have mit på det tørre. Og ang. kommentarer ville det være en fed ting. Kunne tit bruge den mulighed, at der popper en besked op, når nogen trykker på et lag, som forklarer, hvad intentionen er med det enkelte objekt i samspil med noget andet, hvis det ikke fremgår af sig selv.