Jeg er farveblind og hva så?
Udgivet den 13/03 - 2012
Yup, jeg er farveblind – på grøn og rød. Typen er vidst den mest almindelige form for farveblindhed. Så vidt jeg ved?
Inden du rejser dig og slår i bordet, så bliv endelig sidende. Jeg ser det ikke som et problem – og har faktisk aldrig haft problemer med det, som webdesigner.
Jovist, nogle vil nok sige. Jamen, du kan da ikke være webdesigner eller grafiker, når du er farveblind. Hvortil jeg blot må sige, jo – og det har jeg været i minimum 5 år – professionelt, vel at mærke.
Dog, er det ikke noget, jeg går og praler med.
Fordelagtigt
Normalt, har jeg en tendens med altid at se negativt på tingene, men er begyndt at tage ved lære. Jeg prøver at kigge på det positive i stedet for. Det har jeg netop valgt at gøre med min farveblindhed. Dertil vil du måske gerne vide, hvordan?
Jo ser du, webdesign handler ikke om decoration og lækre billeder (af webdesign), men om at løfte indholdet – det handler om at være relevant. Derfor, når brugerne eksempelvis bliver mødt med formularer og dertilhørende fejl- og infomeddelelser, hvor man eksempelvis ofte skelner mellem rød og grøn (af logiske årsager), så vil jeg pr. automatik vælge to farver (grøn og rød), der er længere fra hinanden på skalaen.
Hvorfor er det godt? Jo, det betyder jo rent faktisk, at jeg tager højde for folk med samme handikap. Og i samme åndedrag, lad mig lige fortælle dig en ting – det bliver der MEGET sjældent taget højde for! Det gælder ikke blot i webdesign, men design generelt.
Livet er for kort…
… til at bekymre sig om sådan nogle ting.
Lige præcis, mit indlæg har faktisk to pointer. Ikke blot det, at man sagtens kan være farveblind, som webdesigner (problemfrit), men også det, at man skal forsøge at se på det positive fremfor det negative.
Specielt med sidst nævnte pointe, har jeg et stykke vej endnu – men jeg har allerede taget de første skridt ;)
Kommentarer
-
Fedt lille indlæg – Nu ser jeg også min farveblindhed som noget positivt :D
/Thor
-
Interessant indlæg, det er jo ikke noget man tænker over når man sidder med et projekt, for ganske korrekt man benytter hyppigst rød og grøn i validerings sammenhæng…
har du så evt. nogle farve valg du kan anbefale?
-
Vildt nok! At være farveblind ville jeg umiddelbart tro var en ulempe i forhold dit arbejde.
Men der er ingen tvivl om at du kan dit kram med hensyn til webdesign / webudvikling, så den fordom er hermed gjort til skamme. :)
I øvrigt en god formulering med at webdesign går ud på at fremhæve indholdet.
-
Hej Michael
Super indspark. Jeg lider også af samme “handicap”, men har nu aldrig set det som et større problem.
Det er jo for det meste kun i de tilfælde at rød/grøn står tæt på hinanden at det kan være svært at skelne synes jeg. Og hvis kontrasten er høj nok, er det som regel ikke noget problem synes jeg.
Det eneste det nogensinde har forhindret mig i er at blive pilot…og det overlever jeg nok også, selvom sundhedsplejersken på skolen fik det til at lyde som et stort problem i sin tid… :D.
-
Farveblindhed eller ej – uanset hvad, så kører det da meget godt for dig:)