Gamle browsere, og hva så?

Udgivet den 11/07 - 2012

I går poppede en ganske interessant artikel på Smashing Magazine op, der handlede om de gamle browsere (som altid Internet Explorer). Der tages fat i mange interessante ting som eksempelvis sikkerhed eller ustabilitet, men er det overhovedet et problem i dag, altså vores problem som webdesignere eller webudviklere? Jeg tænker, at vi har langt større ting på tegnebrættet, der burde optage vores tid (mobile and such). Nå ja, i det hele taget alles tid :)

Vi er kommet meget langt siden, at jeg startede ud som webdesigner og webudvikler i 1996/97. I dag har vi rigtig mange værktøjer og ikke mindst meget viden, der gør det hele en del nemmere. Når det så er sagt, så har jeg skam før hen været af den tankegang, at Internet Explorer er noget hø, hvor jeg har tænkt, at Internet Explorer ødelægger det hele for alle, men gør den egentlig det? Jovist, så er der mange problemstillinger ift. sikkerhed og des lige i en gammel browser, men er det mit problem (eller vores)?

Hvis man hele tiden vil løbe forrest og derfor benytte alt det nye og smarte, så vil nogle jo altid være bagud. Det er ikke alle, der har et behov for at have den seneste version af en given browser – og hvorfor skulle de også have det? Fordi en webdesigner eller webudvikler vil blære sig? Måske, måske ikke.

Man kan sagtens sikre en god oplevelse for alle, hvis man griber det hele rigtigt an. Et website behøver ikke være spækket med fancy effekter og de seneste trends for at være successfuldt.

Ligeledes behøver et website ikke at være identisk i samtlige browsere på samtlige styresystemer på samtlige computere. I dag har vi langt større og mere interessante udfordringerne. Udfordringer i form af mange forskellige enheder med mange forskellige skærmstørrelser og skærmopløsninger (behøver jeg at nævne pixeltæthed?), hvorpå man ikke kan sikre en identisk oplevelse. Nå ja, og hvorfor skulle man også gøre det? Det er bedre at sikre en god oplevelse uanset alle førnævnte faktorerer. Brugerne er ligeglade med (I know, en antagelse af proportioner), at oplevelsen er forskellig fra eksempelvis iOS til Android. Hvor mange af os render også rundt med to mobiler i lommen?

Mon ikke brugerne er mere interesseret i, at de kan løse en given problemstilling end, at en given hjemmeside har runde hjørner eller andet smart? Vi lever i 2012 ikke 2002, hvorfor vi slet ikke bør have den diskussion længere ;)

I’m sorry, I’m just so tired of seeing articles like this that over-simplify the legacy browser issue and believe that by just telling people to upgrade their browsers, the problem will magically go away. It won’t.

Kommentarer

  1. Michael Østergaard

    It’s time to stop blaming Internet Explorer:

    http://www.nczonline.net/blog/2012/07/11/its-time-to-stop-blaming-internet-explorer/

  2. Simon Justesen

    Jeg ville lyve, hvis jeg skrev at kompatiblitet med Internet Explorer 6 og 7 var ren walkover – har også bandet dem langt væk. Men hvis man lavede sit stylesheet sådan man kunne “override” styles i andet stylesheet tilpasset 6/7, så kunne man spare en del tid. Jeg har aldrig været den store tilhænger af de der små hacks som man ellers kunne lave, hvis man ønskede at holde alt i et stylesheet. Jeg er dog glad for at slippe for IE6 og 7.

    Internet Explorer 8 var en ganske fin browser. 9′eren er helt fænomenal, set med Microsoft-brillerne på. Jeg synes at fornemme den markerede et holdningsskift hos Microsoft. Noget a’ la’ “okay, vi er nødt til at kigge i retning af W3C!”. Det kan godt være IE9 ikke er helt med på CSS3-noderne i forhold til Firefox og Chrome, men jeg synes efterhånden alt andet er på plads – den kan det den skal. Dem der brokker sig er petitesseryttere. 10′eren er jeg spændt på, har leget meget lidt med en prøveversion (betaen?) i Windows 8 Consumer Preview, men jeg har ikke testet mine egne sider af med den endnu.

    Min nye hadebrowser er faktisk Firefox. Siden version 2 er det gået ned af bakke efter min mening. Den virker sløv og bloated (selv uden plugins) i forhold til Chrome.

    Ang. brugeres behov.. Jo! Jeg gi’r dig ret – vi er som webdesignere/webudviklere totale fagidioter. Vi søger at designe noget eye candy som gi’r point i point i branchen og opfylde kundens krav. Sommetider glemmer vi måske derfor det primære – at lave det effektivt. Brugerne vil egentlig bare have de informationer de søger, designet er for dem noget sekundært. Selvfølgelig kommer det an på målgruppen, men vores fremmeste opgaver som “arkitekter” er at guide brugerne de rette steder hen, og derved skabe merværdi både for brugere og ejer(e)… Jeg har set hjemmesider gennem tiden f.eks spilsites, hvor jeg har tænkt “hold kæft, hvor er den grim!”, men hvor ejeren har grint hele vejen til banken, fordi han/hun har tjent styrtende med penge, fordi brugerne har fundet siden interessant, og har fundet det de søger.

  3. Michael Østergaard

    Godt indspark, Simon :)

    Just præcis, det handler egentlig om at designe for kunden og ikke sit portefølje, som jeg ser det. Det handler om at løse problemstillinger for en given kunden. Problemstillinger, der betyder noget for de besøgende, så at sige.

    http://www.tofslie.com/hey/2012/06/18/design-for-your-client-not-for-your-portfolio/

  4. James

    Jag kanske är helt ute och cyklar nu men har inte Internet Explorer nyligen gjort så att när man använder en gammal version av IE så kommer det varje gång upp en störande ruta som säger att man kan uppgradera till nyaste versionen? Känns som detta har gjort att en stor procentandel har uppgraderat sin browser pga detta. Men det kanske inte löser säkerhetsproblemen.

  5. Michael Østergaard

    Aaron Gustafson – Adapting Your Designs with Progressive Enhancement

    http://www.uie.com/brainsparks/2012/07/20/aaron-gustafson-adapting-your-designs-with-progressive-enhancement/

  6. Christoffer Hauthorn

    Desværre er det at skabe en identisk (eller i hvert fald meget ens) oplevelse på tværs af browsere ofte en del af en virksomheds branding, hvorfor det for mange virksomheder er vigtigt at deres kunder har samme opfattelse af siden, uanset om man lige har en iPhone eller bruger Chrome.

    Jeg ved i hvert fald personligt at de reklamebureauer jeg koder for kan være en smule.. Detaljeorienterede, hvad det angår :)

  7. Michael Østergaard

    Som jeg ser det, så er det fordi, vi i mange år (og stadig gør) har vist dem statiske designs lavet i Photoshop. Når du ser et pixelperfekt design fra Photoshop, så er det egentlig ikke så mærkeligt, at kunderne og virksomhederne forventer, at det ser således ud i det færdige resultat.

    Med den store spredning på enheder (mobil, bærbar, tablet som desktop), så er det praktisk talt umuligt at levere en 100% identisk oplevelse. Det vil dog forventes, hvis man gør som, man altid har gjort, ved at vise statiske designs fra Photoshop. Laver man derimod protoyper med eksempelvis Foundation fra Zurb, så er det muligt at vise, hvordan tingene vil udarte sig på kryds af de mange enheder.

    Når det er sagt, så lyder det jo meget nemt – det er det ikke :)

  8. Carola

    Jag tycker att säkerheten måste vara det viktigaste med en browser. Men även snabbhet och möjlighet att installera olika typer av plugins (t.ex. sådana som döljer annonser och Flash, dvs. stänger av olika funktioner på webbplatser) är viktiga saker. Jag kan ibland störa mig på att Firefox är otroligt seg.

  9. Anders K.

    Faldt lige over denne artikel, som man må sige, stort set altid er aktuel. Nu er jeg ikke webdesigner, men jeg må sige, at jeg synes det er et noget større problem, hvis hjemmesiden slet ikke virker, eller ikke vises ordentligt med diverse funktioner på diverse browsere.
    Det er noget, som jeg synes, der burde være meget fokus på.
    Jeg var forleden inde på en hjemmeside hvor kontaktformularen kun virkede i Internet Explorer, men ikke i Chrome og Firefox. Det må jeg sige, at jeg i hvert fald betragter som lidt af en katastrofe for ejeren af hjemmesiden. :)

  10. Michael Østergaard

    Bestemt, og ikke mindst på kryds af de mange enheder, som landskabet i dag byder på.

    Det lyder som en stor opgave, men hvis man nu dropper alle de overflødige features, smarte effekter og øvrigt gøgl, så tror jeg sådan set ikke, at opgaven er så overskuelig endda :)

  11. Anders K.

    Hej Michael
    Det er jo det. Det handler om at lave en prioritering af opgaven. :)

  12. Christine

    Amen. Tror folk skal droppe skønhedsfejl på IE6, og fx lave en side som spiller på iphone i stedet for. I den perfekte verden havde man tid og råd til det hele, men sørg nu for at fokusere på det rigtige først :)

  13. Michael Østergaard

    Hej Christine,

    Man skal bygge en ordentlig oplevelse, der giver en tilpas oplevelse for alle.

    Og det betyder netop, at et givet site ikke vil se ens ud uanset, hvor man ser det. Så ja, drop skønhedsfejlene, men tænkt på oplevelsen (ikke om de bruger IE, PC, Mac, Nokia eller iPhone :)