Hvad er godt webdesign? Og hvorfor?

Udgivet den 10/03 - 2011

Du skal ikke regne med at finde det endegyldige svar på spørgsmålet, men derimod – forhåbentlig – en god debat omkring godt og dårligt webdesign.

Træd nærmere og deltag gerne i debatten – du vil jo gerne!

Der ligges op til debat

Hvornår kan vi tillade os at definere et webdesign som værende godt? Er det at benytte alle tidens trends, som gradienter, skygger, spejlinger og andet godt fra posen? Er god call to action og et klart mål med et endegyldigt svar? Er det enkelthed, lækre farver eller noget helt tredje?

Jeg synes…

At godt webdesign langt fra blot handler om tidens mange trends. Det handler om kommunikation, der skal hjælpe de besøgende på vej. I sin søgen efter glimrende kommunikation website og bruger imellem, kan man drage gavn og inspiration i tidens trends, men selvfølgelig med de kritiske briller på.

Mike Kus

By establishing a website’s aesthetic and creating a meaningful visual language, a design is no longer just a random collection of pretty gradients that have been plucked out of thin air. There can be a logic behind the design decisions we make.

Som webdesigner handler det ikke blot om at tænke i trends, det handler om at tænke i målgrupper. Det handler ikke om at tænke på kundens ønsker, men kundens kunder – de besøgende – målgruppen.

Godt webdesign falder i baggrunden og understøtte indholdet, så den besøgende kan finde det han eller hun leder efter. Diverse effekter og trends er på ingen måde en garanti for, at et pågældende webdesign er godt – tværtimod. For meget lir kan nemt trække i en negativ retning.

Alan Cooper

No matter how beautiful, no matter how cool your interface, it would be better if there were less of it.

Når det er sagt. så skal du selvfølgelig ikke skide højt og fløjtende på de lækre detaljer. Små, gode og velvalgte detaljer gør absolut en forskel og bidrager til den samlede  brugeroplevelse!

Men brug nu hovedet og din sunde fornuft (og hav de gode argumenter på plads). Det er som nævnt ikke kunden, du skal imponere ;)

Steve Zelle

The goal of graphic design is not to have everyone like the result. The goal is to have the target audience love it.

Kommentarer

  1. Henrik Andersen

    Godt webdesign er efter min mening noget der inden for de første sekunder skaber tillid, udstråler seriøsitet og professionalisme.

    I virkeligheden er der tusindvis af ting der spiller ind og det er meget svært at konkretisere.

    Det vigtigste må være at have fokus på sine mål i forhold til den målgruppe man gerne vil ramme.

    Definitionen på succes kunne f.eks. være en konverteringsprocent på x% i forhold til de mål man har sat op i Google Analytics.

    Enten virker det eller også gør det ikke. Hvis det ikke virker for godt, så er det jo ikke sikkert det KUN er på grund af designet.

    En ting er sikkert. Optimeringen bør aldrig stoppe :)

  2. Morten Vium

    Sådan, Michael! Verdens mest interessante debat! :)

    Det er nemt at sige, at det bedste webdesign er det, der konverterer bedst. Men det tror jeg ikke er den fulde sandhed.

    Hvis vi snakker webshops, måler vi typisk på, hvor mange besøgende vi får ind, og hvor mange vores website kan konverterer til kunder. Det giver jo ikke det fulde billede.

    Man kunne sagtens forestille sig, at vi kan få en kunde ind fra Google, som vi kan sælge til, men som glemmer os med det samme, han har betalt og forladt sitet.

    Jeg tror webdesign kan være med til at skabe en oplevelse og stemning på sitet, som kunden kan huske, og som kan medvirker til at kunden handler hos os flere gange.

    Godt webdesign må derfor ligge et sted mellem hardcore konverteringsoptimering og unikt visuelt design som matcher målgruppen.

    Nærmere kan jeg ikke umiddelbart komme det :)

  3. Henrik Andersen

    Jeg tror vi er helt enige Morten, du var måske bare bedre til at formulere det end mig. :)

    Jeg tror i det hele taget det er et emne hvor det er svært at blive rigtig uenige, da det er så svært at definere hvad der er godt webdesign.

    Det gør det dog ikke mindre spændende, så det kunne være fedt med nogle flere bud.

  4. Michael Østergaard

    Mange tak for kommentarerne, Henrik og Morten.

    Personligt bryder jeg mig ikke helt så meget om buzzwords som konvertering og den slags. Det er mennesker, vi interagerer med. Det andet kan godt blive lidt upersonligt. Mener også Frank Madsen var inde på netop det upersonlige i brugen af “trafik” frem for mennesker.

    Ellers er jeg helt med på jeres aspekter, som bestem ikke er forkerte. Det sjove er måske nok, at man indenfor branchen nemt når til enighed, men hvad vil en udenfor branchen mon fremhæve som værende godt webdesign?

    Anyhow, et lækkert webdesign er i sig intet mirakel. Det er når indhold, design, interaktion, struktur og mange flere spiller sammen, det hele når nye højder. Velovervejet webdesign med målgruppen for øje er som det fjerde ben på en stol.

  5. Henrik Andersen

    Ja helt sikkert. Det kunne være fedt at høre hvad mennesker uden for branchen mener er godt webdesign.

  6. Michael Østergaard

    Netop, vi tillægger alle forskellige værdi. Jeg kigger på et nyt hus på 1 måde, men arkitekten en anden.

    Jeg tænker måske, sikke et fedt køkken. Arkitekten tænker måske, sikke nogle dårlige vinkler eller skidt valg af trægulv.

  7. Felix

    OT: Køkkenet skal vel bare godkendes af Mads Christensen, så kan man ikke længere argumentere imod :D

  8. Martin Nielsen

    Min indgangsvinkel er primært som webshop, og der synes jeg det er forkert at kalde konvertering for et buzzword, konvertering er grundlaget (et af mange) for en sund forretning for en webshop, så hellere have verdens grimmeste design som efter alle kunstens regler burde være dårligt design, men hvis det konverterer tog jeg som webshop hellere konverteringsprisen end designprisen. Ja det er mennesker vi snakker om, og derfor er man også nødt til at teste designideer op mod hinanden enten via a/b tests eller brugertests.

    Dermed er min holdning til godt design at det skal skabe den tryghed og troværdighed som i hvert fald for førstegangskøbere er alt afgørende.

    Som Morten siger må det ligge midt imellem, men for webshops vil hardcore konverteringsoptimering være nødvendig. Selvfølgelig skal der stadig være plads til en ordentlig brugeroplevelse, men et site der konverterer rigtigt godt må givetvis være simpelt at bruge, og dermed tror jeg ikke du som webshop er glemt det øjeblik kunden har forladt shoppen, for kunden vil netop huske hvor nemt det var.

    Men er enig i at der ikke er en simpel opskrift på hvad godt webdesign er, for som du siger så kommer det jo netop an på målgruppen, og ikke mindst hvor bred denne er, sælger du hestesadler er det nemmere end hvis du sælger produkter til en meget bredere målgruppe.

  9. Morten Vium

    Inden vi bliver alt for selvfede omkring magien i webdesign, vil jeg lige skyde et af mine favoritcitater ind i debatten:

    “If I had to sum up the process of design in one sentence, It would be… Move stuff around until it doesn’t look like shit anymore.” – Greyscalegorilla

    On topic:
    Jeg er enig med Martin et langt stykke af vejen. For webshops kommer vi simpelthen ikke uden om konverteringsoptimering. Det er fundamentet.

    Men konverteringsraten tager ikke højde for fx kundeloyalitet, som jeg også synes, er ekstremt vigtigt. Kommer kunderne igen eller dur vores design kun til at konvertere folk én gang?
    Det måler man naturligvis på andre parametre, men du kan jo ikke splitteste loyalitet.
    Her tror jeg, brugeroplevelse er super vigtig!

    At the end of the day it’s all about moving stuff around until it doesn’t look like shit anymore. ;)

  10. Martin Nielsen

    Enig morten, og tror ikke på at brugeroplevelse eller konverteringsoptimering er to separate størrelser, de skulle gerne gå hånd i hånd og understøtte hinanden, men ved godt hvad jeg vælger hvis de en dag er uenige om hvordan noget skal se ud på shoppen ;)

    Heldigvis har mange webdesignere også fået øjnene op for konvertering, for en webdesigner uden sans for konverteringsoptimering burde ikke lave webshops design, vil i hvert fald ikke sætte en konvertering på 5% på højkant for at få et flot design. Som Michael skriver handler det jo ikke blot om tidens trends, som mange webdesignere desværre tror.

  11. Michael Østergaard

    Bare lige så vi ikke er i tvivl, så er jeg på ingen måde modstander af konverteringsoptimering og lignende. Det fremgik måske ikke helt sådan i min kommentar ;)

    Som webdesigner mener jeg bestemt, man skal tænke i sine valg af ord i det design, man sidder med. Det kunne være overskrifter, tekst på knapper osv. Ved at lægge gode tanker i de ting, så viser du også kunden, at du har interesse i deres kunder – et ønske i at få dem frem til målet.

    De besøgende (menneskerne) føler sig super fede, når de nemt og ubesværligt kan løse den opgave, de kom til den hjemmeside, for at udføre. Det kunne være at købe en vare eller finde en bestemt medarbejder.

    Derfor handler webdesign bare ikke kun om trends, farver, lir, og andet gøgl, men omtanke med kundens kunder i mente – målgruppen.

    Ps: Intet webdesign vil nogensinde kunne blive perfekt, så analyse og tests efterfølgende vil altid være nødvendigt. Bestemt ordvalg kan virke uheldige på målgruppen og forhindre dem i at opnå sit mål. Eller på jeres sprog, konvertere dårligere ;)

  12. Bodil Damkjær

    Vi bruger mere og mere tid på at læse fra skærm. God webdesign hjælper øjnene med at følge linierne og få overblik over større tekster og holdepladser ved hjælp af afsnit. Et eks. er den måde I her i denne debat har arbejdet med, at gøre det nemt for læseren, ved at designe måden teksten vises på.

  13. Michael Østergaard

    Mange tak for din kommentar, Bodil – og velkommen til :)

    Helt rigtigt, webdesign omhandler også formatering af tekst, så den besøgende får en god oplevelse. Desværre synes jeg mange ikke formår at give den besøgende en god og let læselig tekst.

    Ps: Min blog trænger også til en overhaling, hvad tekstformatering angår ;)

  14. Bodil Damkjær

    Hej Michael

    Enig der findes meget bras. Jeg syntes det er mere interessant at kikke på, hvad der virker.

    De to hjemmesider, som efter min smag lykkedes bedst med at få grafikken til at understøtte det skriftlige budskab er Google og LinkedIn. På begge hjemmesider er teksten skrevet af mere eller mindre talentfulde skribenter. “Brugergeneret tekst”

  15. Peter Lauge

    Jeg hørte en gang at god filmmusik, er musik du ikke lægger mærke til. Men hele tiden understøtter filmens historie.

    Jeg mener at godt webdesign gør det samme som god filmmusik. Det underbygger kommunikationen, salget eller hvad hjemmesiden’s formål nu er.

    :)

  16. Bodil Damkjær

    Ja, Peter flot beskrevet!

  17. Michael Østergaard

    Enig med Bodil, smukt formuleret Peter :)

    Et kapitel i The Smashing Book 2 handler faktisk netop herom.

  18. Michael Østergaard

    Apopros godt webdesign, så bør i læse denne:

    http://www.usabilitypost.com/2011/03/17/redesign-disease

  19. Michael Østergaard

    Endnu en yderst nævneværdig artikel i forhold til webdesign:

    http://justcreativedesign.com/2011/03/14/web-design-psychology

    For meget støj kan medvirke stressende og være til hindrer for, at brugerne ikke kan finde det, de nu engang søgte efter!

  20. Michael Østergaard

    Webdesign og trends:
    http://www.1stwebdesigner.com/design/design-trends-vs-great-design/

  21. Michael Østergaard

    Interessant indlæg fra Drawar, der rammer sømmet perfekt.

    http://journal.drawar.com/d/what-is-design/