Vi er mennesker, ikke maskiner

Udgivet den 22/05 - 2012

Som hevet ud af Terminator (eller måske nærmere, The Matrix?). Til trods for nogle yderst underholdende film, så skal vi desværre ikke snakke om dem i dag. ;)

Internettet er et fantastisk sted, som vi har meget svært ved at undvære. Ja, vi går jo nærmest i panik, hvis internettet går ned. Ja, vi har alle været der – right?

Alligevel, så er internettet et svært sted at navigere, fordi det er så – imponerende – meget indhold, at det er umuligt at overskue. Her er det ganske rart med nogle gode maskiner, som eksempelvis Google eller måske Bing.

Det store vanvid burde dog stoppe, skulle man formode, når det enkelte menneske bevæger sig ind på et enkelt website. Man skulle tænke, at det store rum pludselig blev lille og hyggeligt, men desværre er det nærmere undtagelsen end reglen. Mange hjemmesider er plastret til med utrolig mange informationer, der er svære at finde hoved og hale i. End ikke de hjælpende funktioner, som eksempelvis en søgefunktion, er ofte til meget hjælp – for det stakkels lille menneske.

Selvom et pågældende website blot er en meeeeeeeget lille bid af det store internet, så føler den udtrygge bruger sig fortabt – og måske dum. Vi er blevet rigtig gode til at give vores besøgende følelsen af at være dumme. Vi tænker ofte i maskiner som eksempelvis Google eller Bing eller flest mulige kroner og øre på kistebunden (bureauer). Vi tænker ofte i smarte funktioner eller lækre trends. Mange ting er ikke uden mening, men jeg er sikker på, at maskinerne nok skal følge “trop”, hvis vi gør det godt overfor de besøgende – menneskene.

Write well for humans and the robots will follow

Jeg har igennem længere tid erfaret, at det hele bliver en del lettere, hvis vi i stedet for tænker i de mennesker, der skal benytte et pågældende websit, app eller en funktion. Vi skulle i stedet for fokusere på, at gøre opgaverne, som de besøgende kommer for at udføre så nemme, at de ikke længere sidder med en tom fornemmelse i maven og følelsen af dumhed trukket langt ned over hovedet.

Nåh ja, det er jo faktisk ingen ny videnskab. For mange år siden skrev Steve Krug en bog under navnet, Don’t Make Me Think. Han mente dog ikke ligefrem, at vi skulle slå hjernen fra. I dag har Benjamin Grundgaard stor success (velfortjent) med sin bog, Sælg Mere på Nettet. Mange af de ting, som Benjamin nævner, springer ud af ting, som Steve Krug allerede bragte frem for adskillige år siden. Jeg finder det en tand ironisk :)

Vi skal eksempelvis blive bedre til at snakke med de mennesker (her kan Steve Krug også hjælpe), der rent faktisk skal bruge de ting, som vi laver. Ikke mindst, så skal vi blive bedre til at glemme vores eget ego – specielt os designere. Ja, praktisktalt, så skal vi blive bedre til at sætte spørgsmåltegn ved alt – helt ned i de mindste detaljer. Hvis dit svar til eksempelvis en detalje blot er noget i retningen af, at det ser lækkert ud, så drop den.

Kort sagt, så skal vi skal prioritere mennesket i først!

For a huge number of organizations keeping customers coming back to your website makes absolutely no sense at all. What’s in it for the customer? It’s all part of the Cult of Volume mentality. We should be focused on satisfied customers not repeat visitors. We should be focused on task completion, not page views or time spent on the page.

Eksempler

Jeg har fremhævet et par eksempler, hvor det er min fornemmelse, at mennesket ikke nødvendigvis har været i fokus. Enten bugner websitet af informationer, effekter eller noget helt tredje, der gør det svært for den enkelte.

http://www.hk.dk

http://www.london2012.com

http://www.toejeksperten.dk

http://www.dustinhome.dk

Kommentarer

  1. Nikolaj Mogensen

    Jeg er selv enormt dårlig til at få testet design af i mine shops. Jeg tror det bunder i, at vi er hunderæd for at blive negativt bedømt for vores ‘evner’. En brugertest slår netop på alle de negative ting og ikke de gode – og hvad er værre end at få kritik.

    Dit indlæg har i hvert fald givet mit endnu et spark bagi om at tage paraderne ned og få testet de shops!

    Nåå ja – og så er jeg vild med dit link til indlægget: ‘Stop Redesigning And Start Tuning Your Site Instead’ – super interessant indlæg!

  2. Michael Østergaard

    Mange tak for kommentaren, Nikolaj.

    Jeg er heller ikke den bedste i verden til at modtage kritik, men det er vigtigt ikke at tage det personligt. Det er ikke en selv som person, de kritisere, det er shoppen, websitet eller oplevelsen. I bund og grund handler det nærmere om at være nysgerrig :)

    Indlægget fra Smashing Magazine er super godt, og går i ganske fin tråd med et af mine egne blogindlæg:

    http://www.michael-ostergaard.dk/et-redesign-loser-ikke-dit-problem

    Ydermere, så snakker Gerry McGovern meget omkring den lange hals. Har længe overvejet at læse hans bog, men er ikke kommet så langt.

    http://www.amazon.co.uk/The-Strangers-Long-Neck-Customers/dp/1408114429

  3. Kim Dolleris

    Til FOWD i sidste uge var der nogle deltagere der fik lov at komme med et 5 minutters oplæg til en snak. En snak der, hvis de vandt, ville kunne lave en uddybende version af på næste FOWD.

    Nå.. En fyr ved navn Chris Jones (@blueleafchris) deltog med et oplæg om et spørgsmål vi burde stille os selv: “Is it human”.

    Meget spændende opservationer og tanker præcis omkring de ting du påpeger, men også brugen af stock-billeder og lignene.

    Vi ser emotion design mere og mere. Jeg anbefaler det også ofte selv, tit faktisk mest for at trække i den modsatte retning. Men det er kun et lille skridt.

    Et af problemerne er også antallet af buzzwords en kunde (fx en marketingschef) har lært et site skal indeholde. Ja udover dem han kan i forvejen fra sit marketingsstudie i 1997. Sitet skal kunne DET HELE og lige præcis i den optik glemmer man brugeren – og formålet med besøget.

    Så jeg er helt enig … rigtig godt indlæg!

  4. Michael Østergaard

    Uha, ville så gerne have været til FOWD i år, men økonomien tillod det desværre ikke, æv æv.

    Nok om det. Mange tak for kommentaren, Kim :)

    Man kan dog sige, at det er vores opgave at trække marketingschefen (eller hvem det nu end er) i den rigtige retning. Det er helt i orden at være kritisk overfor deres ønsker, men selvfølgelig uden at lyde uforskammet – måske nærmere lyde nysgerrig.

    I øvrigt er der også mange gode tanker at hente fra denne, fordi den handler om at være relevant:

    http://www.youtube.com/watch?v=jgbAHC1V264

  5. Kim Dolleris

    “…Det er helt i orden at være kritisk overfor deres ønsker…”

    Altid! :)

  6. Daniel Nielsen

    Dette er faktisk også et meget aktuelt emne inden for SEO verdenen. Det er de samme argumenter, men jeg synes også det er vigtigt at understrege, at man stadig skal optimere sine tekster så vidt, som muligt, men dog passe på med at overoptimere… det er lidt det samme som at præsentere et budskab i en pæn visuel indpakning, som du selv tager udgangspunkt i.

    Det virker til at du er i mod at der er alt for meget en forbruger skal tage stilling til? Dette er jo svært på en webshop i og med at deres primære fokus er at pushe salg af deres produkter, men der er en 2-3 af dine eksempler, som jeg er enig i præsenterer alt for meget information, som dermed skaber forvirring. Jeg synes dog at Tøj Ekspertens hjemmeside holder en god balance.

  7. Michael Østergaard

    Søgemaskineoptimering har sin betydning, men som jeg skriver, så er mange ting er ikke uden mening. Synes blot man i stedet skal forsøge at tænke i menneskerne, der rent faktisk skal læse teksten – hvad der er relevant for dem :)

    Når det kommer til en webshop, så kan man sagten præsentere meget indhold, men det skal præsenteres på en måde, så det ser nemt ud for den besøgende (jf. Benjamin Grundgaard). Benytter man sig af nogle af de mest grundlæggende ting i design – eksempelvis gestalt-lovende – så er man allerede her hjulpet godt på vej. Samtidig skal man lade være med at fråse med de “pop-smarte” detaljer. Brug dem i stedet for med omtanke.

    Tager vi udgangspunkt i shoppen fra Tøjeksperten, så synes jeg netop, at de fryser med effekterne. Kig blot på skyggerne på alle kasserne. Det ser alt alt for voldsomt ud :)

  8. Michael Østergaard

    Guess what happens when a user clicks a search result and finds an accessible website containing what they were looking for? That website earns its rank. Ingenious, isn’t it?

    http://dbushell.com/2012/06/06/search-responsive-design/

  9. Michael Østergaard

    … We should be optimizing for people. After all, that is what Google is trying to do.

    http://www.smashingmagazine.com/2012/12/11/seo-the-inconvenient-truth/