Onsdag, d. 11. januar, 2012 - 50 kommentarer

Din app rager mig

Der er en stor tendens til, at alle skal have en app, men hvorfor skal jeg hente og benytte din app?

Hvorfor får virksomheder, som eksempelvis Fakta eller Rema 1000, udviklet en app? Hvorfor kan jeg ikke bare få oplevelsen via deres website, der tilretter sig efter eksempelvis min smartphone eller tablet?

Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg på det seneste har funderet en del over. Måske ikke helt uden grund.

I understand it, I really do. Apps are cool. Apps are popular. Apps give you the upper hand in the golf club lounge when you’re trying to score points against your fellow CEOs.

The app trap by Gary Marshall

Vi gider ikke apps

Faktisk viser tal, at folk i stigende grad kun benytter et fåtal af faste programmer på sin smartphone. Ganske vidst downloades rigtig mange apps, men mange af dem åbnes faktisk kun 1 gang.

In March 2011, 26% of all apps downloaded were opened only once and then never used again. 26% were used 11 times or more. Of the remaining 48% of apps: 13% are opened only twice, 9% are opened only three times, all the way to 2% that are opened 10 times and never again.

 Data Monday: Mobile App Usage

Ganske vidst er tallene ikke pære danske,  men prøv blot at kigge på din egen smartphone. Bruger du alle din apps – jævnligt? Jeg gør i hvertfald ikke.

En sjov sidenote er, at selv med en populær service som Facebook, så er fordelingen mellem app og website cirka 50/50.

Japanerne er langt foran

Kig i øvrigt blot mod den østlige del af kloden, hvor eksempelvis japanerne, i stor udstrækning tilgår diverse services via browseren eller i høj grad formår at benytte QR-koderne fornuftigt.

I bought a WebOS device and went to Taiwan. Now I understand why the Web on Mobile is a pretty big deal.

Mobile Web: Taiwan, Opera and WebOS by Paul Rouget

Når det så er sagt, så har den østlige verden selvfølgelig en helt anden kultur end os, men ikke desto mindre er det interessant og for mig yderst tankevækkende. Måske, vi tænke for lidt ud af boksen?

Omvendt er det måske slet ikke så sært endda, når vi forsøger at trække det trykte medie ned over hovedet på internettet (shame on us).

Din app er et website

Mange apps er alligevel kraftigt koblet op imod internettet eller udnytter i stor grad den indbyggede browser, som eksempelvis Safari (med webkit som motor) i iOS.

iTunes Music Store og App Store er gode eksempler på ovenstående, hvilket næppe er noget, den almene bruger tænker over, men ikke desto mindre tankevækkende.

Som det er i dag, så betragter jeg blot apps som en slags bro, fordi der stadigvæk er et hul imellem mulighederne med en web-app (også kaldet et website) og mange af de indbyggede features i mobilen. Det er dog mit indtryk, at hullet bliver mindre og mindre.

Så, når du tænker app, burde du måske i virkeligheden tænke på et website, der når ud til langt flere mennesker på kryds af diverse enheder end en specifik app. En app der oven i købet måske kun er tilgængelig til enten iOS eller Android.

Tænk dig grundigt om!

Skriv en kommentar
  1. Rasmus Damberg - På Twitter

    Super indlæg! Der er helt utroligt meget buzz og prestige i at få lavet en app. Og det giver i mange tilfælde ingen mening what so ever.

    I mine øjne skal en app være et alternativ til det mobilvenlige website. En app skal kunne tilbyde noget ekstraordinært.

    Så i mine øjne handler det om at man spørger sig selv, hvorfor man skal have lavet en app, og hvad den skal bruges til. Start nu bare med at få lavet jeres website mobilvenligt, så kan i begynde at tænke i apps efterfølgende :)

    I øvrigt, super fedt design du har fået lagt på din blog – i like!

  2. Martin Nielsen - På Twitter

    Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, i hvert fald et stykke hen ad vejen.

    Hvis man har noget at byde på i en app, ja så er det helt fint at have denne, fx med facebook, er det 50/50 om jeg bruger app eller mobilsite, der er trods alt nogle fordele ved appen.

    Fordelen ved appen er jo helt klart at den nedbryder nogle barriere mellem brugeren og virksomheden, fx hvis jeg har sagt ja til en app, har jeg ikke synderlig meget imod at den fx ved hvor jeg er, skal bruge min email osv osv, mens en website nok bliver behandlet med lidt mere kritiske øjne i min verden.
    Appen er vel en fordel hvis det er noget man bruger ofte, eller fx hvor det kan være nødvendigt at benytte uden netforbindelse fx ved rejser.

    Når det er sagt mener jeg faktisk (næsten) aldrig man bør starte med at udvikle en app. Udgangspunkt må være et website der virker på mobile enheder, det er hurtigere og billigere at udvikle, og så har du også en naturlig platform at lokke folk over på en app fra, hvis man senere får sådan en udviklet!

  3. Theis Poulsen - På Twitter

    Amen!

    Jeg er helt enig med dig Michael. Der bør fokuseres mere på mobilvenlige website. Alt for tit støder man på sites som er “udfordrende” at se på sin mobil. Jeg behøver ikke det hele. Bare en simpel udgave af hjemmesiden med de mest nyttige informationer, så jeg nemt kan komme i kontakt med dem.

    En app skal kunne bidrage med nogle funktioner, som gør den nyttig fremfor en hjemmeside. Vi skal ud over de mest basale funktioner.

  4. Morten Vadskær - På Twitter

    Som taget ud af min mund. 9 ud af 10 apps burde være lavet som webapps. Skal man bruge andet end det browseren kan tilbyde (f.eks. brug af GPS, kameraet, kontaktpersonerne m.m.) så skal der laves en native app, men ellers er en webapp både billigere og bedre at udvikle.

  5. Felix Sanchez - På Twitter

    Jeg har 23 app på min smartphone. 23 apps jeg bevidst har valgt at fremhæve, så de er hurtigt tilgængelige. Af disse bruger jeg jævnligt de 12. Resten kommer jeg kun sjældent eller aldrig forbi. Faktisk fandt jeg også ud af at jeg havde 2 app-genveje til både Google og Twitter.
    Så dem fik jeg lige ryddet ud i.

    Derudover har jeg 25 apps som jeg aldrig har prøvet at åbne endnu. Crazy!

  6. Morten Vadskær - På Twitter

    Hov… skal da lige sige, at jeg elsker apps. Brugbare apps. Men der er en tendens til at alle firmaer skal ha’ en app uden at vide hvorfor.

    Hvem kan leve uden WordFeud, Angrybirds, FruitNinja, Twitter, Facebook m.m. Elsker apps – men elsker også chokolade. Det betyder ikke, at jeg spiser det til aftensmad ;-)

  7. Ulrik Bogh - På Twitter

    Jeg er nok en af dem der flittigt bruger forskellige apps. Men det er mere funktions apps, såsom appen til at holde styr på benzinforbruget, mobilbanken, facebook, påmindelser i iOS, Flipboard til nyheder, GPS og lommelygte og så selvfølgelig forskellige små spil til tidsfordriv. Det er sjældent jeg har en app der kan tilgåes på samme måde på browseren. det skulle lige være TV2 nyhederne og DMI appen, som jeg begge bruger utrolig sjældent.

    Men ser godt at der skal være en app til alt, og mener klart at et firma først bør udvikle en ordenlig website til mobile enheder inden de overvejer om en app er nødvendig for dem.

  8. Jesper Nerløe - På Twitter

    Apps har ikke rigtigt slået igennem hos mig – selvom jeg godt nok har en smartphone med et par apps installeret (jeg bruger dem sjældent).

    Jeg foretrækker at opleve/bruge nettet fra en bærbar med en stor skærm (hvor jeg har et godt overblik) fremfor at være begrænset af en “klaustrofobisk” mikroskærm, som den på min iPhone.

    De få apps, jeg har installeret, er dem der kan være nyttige, hvis jeg ikke lige er i nærheden af en computer, og gerne vil holde mig opdateret omkring bestemte emner.

    I alle andre tilfælde, har jeg ganske enkelt ikke et behov for apps.

  9. Peter Terkildsen - På Twitter

    Jeg kunne ikke være mere enig! Hvem har for øvrigt ikke siddet over for en marketingchef, der for enhver pris bare var nødt til at have en app. Når man så spørger ham hvorfor han vil han have en app – og ikke bare en mobil udgave af websitet, så er han enten ikke i stand til at svare, eller også kommer svaret: “Der er en enorm brandværdi i det!”…

    Jeg har selv skrevet lange blogindlæg om emnet, og min generelle holdning er den, at det mobile website langt er at foretrække i de fleste tilfælde. Der kan være tilfælde, hvor der er behov for at lave avanceret funktionalitet, og her er der brug for en app, men i alle andre tilfælde er det langt mere tilgængeligt og mere effektivt at lave et mobilt website. Prøv bare at tænke på de omkostninger, der er ved at lave apps til forskellige platforme, og de omkostninger, der er til at holde alt ved lige efterfølgende – for ikke at tale om de mange potentielle brugere, som man mister, hvis man prioriterer app’en over det mobile website.

    Jeg har dog også fundet ud af, at der i virkeligheden ofte er tale om misforståelser og manglende viden. Når man begynder at tale og diskutere med ovenstående marketingchef, så vil man stille og roligt finde ud af, at “det han jo i virkeligheden mente også var et mobilt website…”

  10. Michael Østergaard - På Twitter

    Sikke en fantastisk inbakke at åbne oven på udgivelsen af dette blogindlæg, tak, af hjertet tak :)

    Jeg tror i virkeligheden, at vi skal være bedre til at stille kunden de svære spørgsmål, hvilket egentlig også er det, som Peter Terkildsen er inde på.

    Samtidig tror jeg, at vi skal være bedre til at tænke på brugeren fremfor kunden. Som jeg citerer i indledningen, så gavner en app måske kundens ego, men ikke brugeren.

    Ps: Der bliver snarest lagt op til debat omkring de mobile websites – Og ikke mindst, tak for motivationen ;)

    Pps: Jeg elsker i øvrigt apps. De Apps der gør min hverdag lettere og mere praktisk, er de apps, jeg benytter mest.

  11. Henrik Andersen - På Twitter

    Fedt indlæg!

    I forhold til apps, bruger min telefon til Facebook, Twitter og WordPress. I den mere useriøse afdeling bruger jeg faktisk kun ydeligere 2 apps, nemlig tvtid og wordfeud.

    En mobilvenlig hjemmeside, app eller ej, er vel lidt en anden snak?

    Men i hvert fald er jeg enig i at ikke mobilvenlige hjemmesider hurtigt bliver irriterende at surfe rundt på med sin telefon.

  12. Michael Østergaard - På Twitter

    Mange tak for kommentaren, Henrik.

    Der er en vis relation imellem apps og mobile hjemmesider, da mange apps er overflødige og kunne dækkes ind ved at tilbyde en god oplevelse på bl.a. mobiltelefonen.

    Hvis en mobiloptimeret hjemmeside er dårlig at surfe på, så er den ikke optimeret godt nok, hvilket i sig selv er stof til adskillige blogindlæg.

    Kan mærke, at jeg snarest skal få startet debatten omkring mobileoptimerede hjemmesider ;)

  13. Henrik Andersen - På Twitter

    @michael

    Ja en mobilversion af en hjemmeside kan også være dårlig, men det jeg mente er at det er tit man bare møder den “almindelige hjemmeside, når man besøger en hjemmeside eller webshop med telefonen.

    Det er helt sikkert en masse kød på dette emne – ingen tvivl om det :-)

    Glæder mig til at læse med.

  14. Henrik Andersen - På Twitter

    Besøgte i øvrigt dette indlæg første gang tidligere i dag via dit tweet fra min telefon.

    Thumbs up for din mobilversion af bloggen her. Det er sådan det skal være. :-)

  15. Michael Østergaard - På Twitter

    Ahaaa, så faldt femøren :)

    Du kan være ganske rolig, skal nok prikke vældigt til emnet.

    Tak for roserne, det er nemlig præcist sådan det skal være. Kom gerne med input og kommentarer, hvis noget ser mærkeligt ud et eller andet sted. Det er svært at vide om ens website lige fungerer efter hensigten på X antal enheder.

  16. Henrik Andersen - På Twitter

    Super.

    Jeg navigerede ikke, men læste bare indlægget med dejligt store bogstaver og letlæselig tekst på telefonen, uden alt muligt andet bullshit.

    Det er tydeligt at der er fokus på indholdet. Skønt. :-)

  17. Rosenstand - På Twitter

    Bulls Eye!

    Hele dette App hysteri minder mig om den skønne gamle reklame fra IBM fra dengang, internettet var ungt:

    To chefer sidder over en frokost og snakker, mens de læser avis. Den ene siger: “Der står her, at vi bør være på internettet”. Den anden kigger over avisen og spørger: “Hvorfor?”

    Den første kigger lidt i artiklen igen og svarer så: “Det står der ikke noget om”.

  18. Michael Østergaard - På Twitter

    Mange tak for kommentaren, Thomas.

    Fandt lige reklamen med IBM på Youtube – genialt :)

    http://www.youtube.com/watch?v=IvDCk3pY4qo

    Apopros snakken om Apps, så har Telmore bl.a. lanceret en app, der ikke kan løses som et mobilt website, fordi den skal have adgang til ens kontakter?

    https://www.telmore.dk/shop/smartphoneunivers/telmore-app?icid=smartphone-app

  19. Morten - På Twitter

    Jeg bruger også kun meget meget meget få apps jævnligt.
    Apps er lidt ligesom dot-com, hvor alle bare skulle på nettet, uanset om det var noget brugbart eller ej. Og der findes selvfølgelig gode apps, men holy crap hvor er der meget junk!

  20. Michael Østergaard - På Twitter

    Mange tak for kommentaren, Morten.

    Helt enig, der er bestemt mange gode apps, men der er virkelig også mange dårlige. Uheldigvis er det ekstra svært at sortere i de forskellige apps på Android Market – måske det er blevet bedre?

  21. Morten - På Twitter

    Bedre? Nærmest tværtimod, da de gode drunkner i junk apps, hvis eneste formål er profit.
    Det er sikkert meget sjovt, at bruge dem en eller to gange, men så er fidusen også ovre. Og sådan er markedet ved at blive desværre.
    Man skulle tro, at der sad nogle kinesere og masse producerede disse apps bare i håb om, at nogle købte dem før eller senere hen…

  22. Michael Østergaard - På Twitter

    Forleden fejlede Facebook-app’en på min iPhone, men fik selvfølgelig ikke taget et screenshot.

    Fejlen var dog interessant, da selve indholdet i app’en faktisk bare er HTML. Som nævnt oppe i blogindlægget, så er det slet ikke nogen unormal praksis :)

    Ej heller videre overraskende, hvis du spørger mig.

  23. Michael Østergaard - På Twitter

    Et rigtigt godt eksempel på, at apps blot er et skridt på vejen – fremtiden ligger i browseren:

    http://www.adityaravishankar.com/projects/games/command-and-conquer/

  24. Michael Østergaard - På Twitter

    Sites and apps, chutes and ladders:

    http://rogerblack.com/blog/post/sites_and_apps_chutes_and_ladders

  25. Peter Lauge - På Twitter

    Jeg er enig i din blog post.

    Gode grunde til ikke at hente Apps, som lige så godt kunne være alm website:

    1) Apps sluger mere strøm
    2) Apps bliver opdateret en gang imellem, tager tid.
    3) Eller Apps bliver ikke opdateret og bliver ved at fejle
    4) Man skal bruge tid i App store som er et skod interface
    5) Man bliver registreret af endnu et firma, som vil pushe ting til dig, og vide hvor du er i verden.

    PS/ jeg er lidt vild med skriftstørrelsen her på sitet!

  26. Michael Østergaard - På Twitter

    Rigtig god liste, der bringer mange af de problematikker op, der er ved apps.

    Som et af mine links antyder, så kunne man kaste sig ud i en hybrid-app, der egentlig blot er et website omfavnet af en “app-skal”. Det er mit indtryk, at adskillige apps faktisk benytter den taktik. Den er slet ikke så tosset endda, fordi du før eller siden kan bryde ud af skallen.

    Ps: Er glad for, at skriftstørrelsen falder i god jord. Mening er netop, at man ikke skal læne sig frem, når man vil læse et af mine indlæg ;)

  27. Frederik

    Fed statistik du hiver frem. Synes det virker som om, at hver gang en større virksomhed skal ud og markedsføre sig selv, så får de lavet en smartphone app og et website med user-driven content. – Og det er selvfølgelig fuldstændig ligegyldigt, hvad virksomheden laver. Tror også blandt andet, at denne tendens har bidraget til alle de nyttesløse apps, der ligger derude!

  28. Michael Østergaard - På Twitter

    In his Bridging the App Gap talk at An Event Apart in Atlanta, GA 2012 Marco Arment shared the differences between mobile Web sites and native mobile and some tips for working on native app designs. Here are my notes from his talk:

    http://www.lukew.com/ff/entry.asp?1499

  29. Michael Østergaard - På Twitter

    The App Bubble:

    http://www.in-traction.com/the-app-bubble/

  30. Michael Østergaard - På Twitter

    In his Mobile Myths presentation, Josh Clark walked through a number of common mobile misperceptions. Here are my notes from his presentation.

    http://www.lukew.com/ff/entry.asp?1500

  31. Michael Østergaard - På Twitter

    Why Mobile Matters:

    http://www.lukew.com/ff/entry.asp?1506

  32. Michael Østergaard - På Twitter

    Home har faktisk et glimende eksempel på, hvor “galt” det kan gå:

    http://home.dk/homeapp

    App’en føles i øvrigt også mest som et website i en “app-skal”, hvilket nok også er tilfældet.

  33. Spike

    Det är bättre på iPhone/iTunes där varje app och allt runt omkring den granskas hårt av anställda på Apple. Det är faktiskt ganska svårt att få en app godkänd, kanske borde det bli ännu svårare?

  34. Benjamin

    Hej Michael

    Først og fremmest, tak for en generelt meget interessant blog!
    Jeg hægter mig lige på dette spændende indlæg omkring apps, jeg står selv overfor (inden for det næste år) at skulle udvikle en app eller anden mobil løsning, og her er en fantastisk mulighed for at få et indblik i folks holdninger og tendenser.

    Takker :)

    Dbh
    Benjamin

  35. Michael Østergaard - På Twitter

    Mange tak, Benjamin :)

    Sig endelig til, hvis du savner nogle ressourcer. Har mange gode blogindlæg i gemmmeren, men du kan altid starte her:

    http://www.michael-ostergaard.dk/unikke-eboger-til-din-ipad-eller-kindle

  36. Benjamin

    Hej Michael
    MANGE tak for venligheden, og for linket til YDERST brugbar information :-)

  37. Michael Østergaard - På Twitter

    Det var så lidt, Benjamin.

    Jeg er glad for, at linket kunne bruges :)

  38. Tim

    Jeg er sådan set meget enig i at der er for mange ligegyldige apps, men det er ikke sålænge siden der var en opstilling på hovedbanegården i københavn, hvor det lignende noget at det som japserne også laver. Altså noget i stil med en masse varere opstillet på hylder, og så med QR koder. Tror faktisk det var bilka der havde sat det frem.

  39. Michael Østergaard - På Twitter

    Hej Tim,

    Det lyder rigtig interessant. Har du noget mere herom? Eventuelt, hvad resultatet af det var?

    Ps: Har faktisk også skrevet om brugen af QR-koder:

    http://www.michael-ostergaard.dk/qr-koder

  40. Steffen Daleng

    Hysterien kan vel sammenlignes lidt med Facebook sider.

    Alle skal have en, uden at overveje hvorfor, og om det overhovedet gavner dem i forhold til deres strategi og indhold, men sådan er det jo altid med buzzwords.

    Og nej, jeg har stadig ikke installeret Wordfeud – Jeg kender godt Scrabble ;)

    Men helt enig i at der skal lægges mere fokus på Webapps kontra Apps, men vi er jo igen tilbage ved hele den del med at buzzwordet er “Apps” og de steder hvor jeg selv spørger “hvorfor vil du have det?” – Er svaret som oftest “Det har de andre”

    Men mon ikke det udvikler sig i takt med kendskabsgrad og mere rådgivning fra leverandørerne.

  41. Michael Østergaard - På Twitter

    Jeg tror du ramte sømmet rent :)

    “Men mon ikke det udvikler sig i takt med kendskabsgrad og mere rådgivning fra leverandørerne.”

  42. Michael Østergaard - På Twitter

    http://www.forbes.com/sites/jeffbercovici/2012/10/01/more-mobile-news-consumers-choosing-web-over-apps/

    Det skulle jo ske før eller siden (også selvom Facebook gik i den modsatte retning) :)

  43. Michael Østergaard - På Twitter

    Dan Newcome: I don’t want to download your app

    http://newcome.wordpress.com/2012/12/29/i-dont-want-to-download-your-app/

  44. C. W. - På Twitter

    Ja man havde vel ikke alle disse Aps hvis browseren for de forskellige hjemmesider virkede bedre og favorit oversigter var bedre udviklet.

  45. Michael Østergaard - På Twitter

    http://idontwantyourfuckingapp.tumblr.com ;)

  46. Michael - På Twitter

    Haha, super link, Michael :-)

    I øvrigt er jeg af den holdning, at nogle af de apps du høvler i artiklen, faktisk har en eksistensberettigelse.

    Min kæreste og jeg benytter os flittigt af Føtex’ app, da den giver mulighed for at dele og live-synkronisere en indkøbsliste mellem vores telefoner. Hun kan altså opdatere listen samtidig med, at jeg futter rundt i mit supermarked of choice.

    Det er smart, og jeg er fan.

  47. Michael Østergaard - På Twitter

    Hvis man altid handler i Føtex (eller et andet supermarked), så er det bestemt ikke tosset :)

    Personligt foretrækker jeg en ToDo-app til sådan noget. Og vil egentlig også tro, at eksempelvis Wunderlist have “live” sync.

  48. Michael - På Twitter

    @Michael
    Vi handler som regel i Netto eller Rema1000, men det er stadig Føtex’ app, vi benytter – simpelthen fordi det er den bedste “indkøbs-app” vi indtil videre har fundet :-)

  49. Michael Østergaard - På Twitter

    DOH! Det havde jeg ikke tænkt på :)