Farvel Sony Ericsson Xperia X10, og velkommen kære HTC Desire
Selvom jeg for nogen tid siden skrev et forholdsvis postivt blogindlæg omkring Sony Ericsson Xperia X10, så får mange hede forhold, alligevel, hurtigt en ende.
Herfor føler jeg for en lille opfølgning, der støtter op omkring mit skift, og samtidig går lidt i dybden omkring de punkter, jeg fandt uaccetable hos Xperia X10.
Indholdsfortegnelse
1. Hvorfor tage afsked?
Selvom min snak om mobiltelefonen hovedsageligt var positiv, så er man i de første dage nok forblændet af det faktum, at nyt legetøj altid er sjovt. Man er derfor måske ikke helt så opmærksom på mobiltelefonens mange facatter, og har ej heller chancen for at nå at opleve dem.
Batteriet, ikke helt så skidt som først antaget
Jeg syntes bl.a. at opleve uheldigheder med batteriet, hvorfor mobilen røg en tur tilbage til Telmore, men “heldigvis” fejlede batteriet dog ikke noget. Xperia X10 kunne i sin tid hos mig holde omkring 2 dages strøm ved et moderat/normalt forbrug, hvilket – når alt kommer til alt – nok er ganske normalt for nutidens touchmobiler.
Skærmen, ikke den hurtigste knallert på havnen
En af de største ulemper ved mobilen var absolut skærmen, ikke størrelsen, men materialet og dens reaktioner ved touch. Først og fremmest er skærmen i plastik, hvilket betyder, at den er yderst nem modtagelig overfor ridser, hvilket bl.a. skete for min Xperia X10. Den første ridse gør altid meget ondt, specielt med en mobil i den prisklasse. Faktisk blev jeg efterfølgende nærmest bange for at flytte mobil af frygt for at ridse den – det holder ikke i dagens verden? 
Derefter var der skærmens evne til at tage imod komandoer fra mine berøringer, hvilket ikke altid gik som ønsket. Når ellers den ikke drillede, så virkede skærmen dog helt acceptabel, men heller ikke forrygende. Nogle gange, når man sad på internettet, så skulle man praktisktalt sætte fingeren tungt på skærmen i måske 1-2 sekunder før man kunne trække i indholdet. Det er da ikke særligt acceptabelt, når den skal reagere med det samme.
Andre gange var knapperne ikke altid helt enige med mig i, hvornår jeg trykkede på dem. De skulle ofte have en lidt speciel behandling, hvilket jeg dog også nævnte i min anmeldelse af Xperia X10. Meget af det krævede egentlig bare lidt tilvænning, men følte alligevel en vis form for irritation, når jeg måtte trykke 3 gange på skærmen for at sende en SMS. Ja, for ikke at snakke om det at skrive SMSer, som ikke altid gik helt smertefrit, fordi man lavede tastefejl eller aktiverede helt andre knapper end dem, man trykkede på.
Bortset fra skærmens følsomhed, så var de 4″ og den herlige opløsning ikke at kimse af, men skærmen manglede også multitouch, som umiddelbart var spæret af Android 1.6, men skulle blive tilgængelig i 2.1.
Android 1.6, en gammel og sløv baggårdskat
Ja, og i den anledning er der også hele snakken omkring versionen af Android, nemlig 1.6. Der havde været visse forhåbninger om, at mobiltelefonen ville have 2.0 eller 2.1, når den endelig kom i handlen, hvilket dog ikke var tilfældet. Dette generede mig sådan set ikke rigtigt indtil, at jeg så en lille udsendelse på DR – So Ein Ding.
Her opdagede jeg straks de mange fordele ved Android 2.1, og da jeg efterfølgende kunne læse hos Engaget, at Xperia X10 først ville modtage en opdatering i fjerde kvartal 2010 (endda tættere på jul ifølge Engaget), ja så begyndte mine advarselslamper for alvor at blinke. Mange af touchproblemerne kunne sikkert løses ved, at multitouch blev tilgængeligt, som det gerne skulle i Android 2.1, men ligefrem at skulle vente et halvt år på en opdatering, huede mig slet ikke. Sætningen – abandon ship – fløj straks igennem mit hoved.
Hvorfor netop Desire, som afløser?
Efter bl.a. at have afprøvet en vens HTC Desire et par gange samt fiflet lidt med den i butikkerne, begyndte mit korthus allerede at vakle, og jeg tvivlede endnu mere på mit køb af Xperia X10 (som desværre var for sent at ophæve). Selvom det overordnede udseende af Xperia X10 overgår HTC Desire, så overgår HTC Desire’s byggekvalitet, overflade og skærm Xperia X10 med flere længder.
Hver gang jeg afprøvede HTC Desire, blev jeg imponeret over klarheden i skærmen, men også dens reaktioner ved mine komandoer. Den reagerede på alt, hvad jeg prøvede på – og tilmed hurtigt. Det føltes ikke som trække at fingeren igennem et tykt lag mudder, nej det føltes som en glidende og befriende oplevelse. Ja ja, jeg smører måske lidt tykt på her, men forskellen er faktisk ret stor, specielt med den manglende multitouch på Xperia X10.
Ja, i skrivende stund har jeg faktisk modtaget min HTC Desire, og allerede bare det at starte telefonen op, var nok til at bekræfte mig i, at mit skift var det rigtige. Ved HTC bliver man mødt af en super nem guide, hvor igennem man opsætter alt fra trådløst internet til e-mail, twitter og Facebook. Det kalder jeg squ brugervenlighed.
Eneste lille minus for mig er sådan set, at jeg ikke har kunnet få HTC Desire enten i sort eller sølv, som desværre ikke er tilgængelige herhjemme.
Jeg ved ikke, hvordan HTC Desire ser ud
3. Konklusion
Jeg lod mig ganske enkelt medrive af Xperia X10′s skønhed – meget lig en svensk og blond skønhed. Dog som dens ydre begyndte at krakkelere, opdagede jeg hurtigt, hvem der egentlig gemte sig bag det smukke ydre – en trist og kedelig oplevelse.
Derfor faldt valget hurtigt på den moderne og livsglade Desire, der ikke lod sig beskytte af en falsk skønhed, men i stedet den indre skønhed, en selvsikkerhed og en robust overflade.
Når alt det dog er sagt, så havde jeg også gode stunder sammen med Xperia X10, som alligevel ikke er verdens absolut værste mobiltelefon, langt fra. Den var bare ganske enkelt ikke god nok, hvorefter spørgsmålet så er, om Sony Ericsson har forspildt sin chance for at vise sit værd på dette marked. Har de? Som jeg ser det, ja! Så skal de i hvertfald trække et eller andet skjult kort ud af ærmet, hvis de vil ind i konkurrencen med Apple og HTC, der må siges at have styr på løjerne.
Hvis ikke du har gjort det endnu, så kan du læse en gennemgribende og god anmeldelse af HTC Desire, hos Martin Nielsen – der ikke lod sig fælde af en falsk skønhed 
