Lav dine egne brushes og shapes til Photoshop
Det er nu engang lidt sjovere at lave tingene selv end bare, at downloade andres brushes eller shapes. Samtidig, så er det faktisk ikke specielt indviklet at lave brushes ellers shapes. Det tager selvfølgelig noget tid at udforme en shape eller brush, men resten er let.
Et godt udgangspunkt vil være at åbne et nyt dokument med gennemsigtig (transperant) baggrund. Herefter er det ellers bare tid til at folde sin kreativtet ud.
Brush - Når du har opnået en figur eller et element, som du godt kunne tænke dig at omdanne til en brush, så vælger du “edit” -> “define brush preset”. Du bliver spurgt om et navn, hvilket er valgfrit.
Nu har du oprettet en brush, der er klar til brug. Den vil være at vælge imellem de andre brushes i Photoshop.
Shape - Udarbejdelsen af shapes sker lidt anderledes end med brushes, da shapes er vektorbaseret. Du skal derfor nu have fat i Pen Tool.

Nu kan arbejdet ellers gå igang med at trække nogle kurver eller markerer et element. Alt efter, hvor advanceret dit element nu måtte være, så kan det tage sin tid.
Når du endelig er nået så langt, og har fået markeret elementet, så kan du enten vælge at højreklikke på dit object og vælge “Define Custom Shape” eller vælge “edit” -> “define custom shape”.
Ligesom med brushes bliver du bedt om et navn, men herefter har du nu lavet din første shape. Denne vil nu være tilgængelig blandt de øvrige i Photoshop.
En af de større fordele ved brug af shapes skyldes, at de er baseret på vektorer. Herved kan man trække sit elementer lige i den størrelse man ønsker uden, at det bliver grimt. Brushes derimod kan nemt bliver sløret ved ændring på størrelsen. Dette afhænger dog af, hvordan de er udarbejdet. Det er muligt at hente nogle “vektorbaseret” brushes, som godt kan tåle ændring i størrelsen uden at tabe syndelig meget i kvalitet.
Derimod, så vil brushes altid kunne være langt mere detaljeret end shapes.
Kast dig ud i tingene. Det er kun din kreativitet, som sætter grænsen. Dertil, så ser jeg både shapes og brushes som værende totalt uundværlige i Photoshop. De få brushes, som følger med fra standard kommer man ikke langt med.
Sidst men ikke mindst, så kan du hurtigt ende op med rigtig mange brushes i din samling, hvor det pludselig bliver svært at finde lige den man ledte efter. Heldigvis findes der også hjælp på dette område. Du kan nemlig bruge et opensource-program kaldet abrViewer til at se dine forskellige brushes med. Denne funktion findes utrolig nok ikke i Photoshop.
Hvordan eksporteres shapes og brushes?
Når man nu engang har fået lavet sig en slat shapes eller brushes, så vil det jo faktisk være rigtig rart at kunne ekporterer disse. Så har man dem til senere og/eller kan dele dem med andre.
- Vælg “edit” -> “preset manager”
- Ved “Preset type” vælger du “Shapes” eller “brushes”
- Frem kommer en form for administration af alle de shapes eller brushes, som er blevet importeret i Photoshop.
- Markér de shapes eller brushes, som du ønsker at eksporterer.
- Herefter klik på på knappen “save set..”
- Gem dem det sted du ønsker.
Voila, så har du også lært at eksporterer enten brushes eller shapes
Hvordan importeres shapes eller brushes?
Ligesom det er rart at kunne eksporterer sine brushes eller shapes, så kunne er det også rart at vide, hvordan man importerer et nyt sæt shapes eller brushes.
- Du følger de første 2 punkter som beskrevet ovenfor.
- Denne gang vælger du “load”
- Find dem du gerne vil importerer – husk dog, at du kun kan importerer et sæt af gangen.
Voila, sværer er det ikke at importerer brushes og shapes
Skriv en kommentar


