19.jan.10

Michael-Ostergaard.dk, Tips og Tricks, Webudvikling, Wordpress

Mine erfaringer efter første måned med WordPress

Mine erfaringer efter første måned med WordPress

Som sådan er der ikke gået en måned med WordPress – i hvertfald ikke for de besøgende. Alligevel har jeg selv rodet under motorhjelmen i min installation af WordPress i omkring en måneds tid.

På denne måned har jeg draget mig et utal af erfaringer i håndteringen af WordPress. Ganske vidst elsker jeg WordPress, men selvom mange plugins er super nemme at installere, kræver det et stort stykke arbejde at optimere de forskellige plugins. Denne optimering kræver alligevel en vis form for teknisk snilde – så er man uerfaren – så bør man holde sig til så få plugins som muligt for ikke at skabe alt for lange loadtider. Eller i det mindste de plugins, der ikke kræver store mængder af javascript og/eller CSS

Men lad mig gennemgå de forskellige oplevelser, forbedring og erfaringer mv.

Skift fra Mootools til jQuery

Fra start var det mit mål at anvende den funktionalitet, som Mootools kan tilbyde. Mootools har sine mange fordele, da jeg bl.a. kunne udvide min tekniske kunnen, men også fordi, at vi på min arbejdsplads leverer løsninger i Joomla, der som standard bruger Mootools. Landet var skønt og jeg opnåede også nogenlunde de ting, som jeg gerne ville med Mootools.

Desværre opdagede jeg langt henne i forløbet, at WordPress og de mange plugins som udgangspunkt sværger til jQuery. Det hjælper ikke på loadtiderne, at man pludselig har to store biblioteker. Jeg måtte herfor sande, at et skift fra Mootools til jQuery var nødvendigt, hvis jeg ville opnå den mest optimale situation. Skiftet har bl.a. betydet, at jeg indtil videre har droppet Accordion på siderne omkring mig selv.

Skiftet har dog også betydet, at jeg har fået min sidebar til at fungere efter hensigten – nemlig muligheden for at huske status på de forskellige elementer. Ganske enkelt, så bliver en cookie gemt, der husker om status er “collapsed” eller “expanded”. En idé jeg har tyvstjålet fra Martin Nielsen – nu kommer han forhåbentlig ikke efter mig med bål og brand :P Heldigvis har jeg rigelig med øl (inkl. Hvid X-Mas) på køl, hvis det skulle blive nødvendigt ;)

Når alt det er sagt, så ærger jeg mig selvfølgelig over, at jeg ikke nåede så langt ud i en verden med Mootools, men måtte forblive i en verden præget af jQuery. Desværre er jeg ikke nogen stærk programmør, så det at omskrive diverse biblioteker fra jQuery til Mootools ville ganske enkelt være mig en umulig opgave.

Oprydning i / optimering af plugins

Mange plugins tilføjer sit eget style og sit eget javascript for at fungere efter hensigten. Alt dette kan skabe ekstra lange loadtider, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hvis du spørger mig.

I starten havde jeg regnet med en større manuel gennemgang af de mange plugins, som min blog nu engang har fået installeret. Heldigvis har jeg sluppet for et par småjustering i enkelte plugins, hvorefter jeg har kunne benytter mig af et fantastisk plugin ved navn W3 Total Cache (W3TC). Hermed har det været muligt at kombinere mine stylesheets og en række JS-filer til hver sin fil, der giver færre kald og bedre loadtider. Samtidig er disse filer bliver komprimimeret for endnu bedre loadtider. Kildekoden har også fået sig en lille tur, som du kan se, hvis du kigger efter ;)

Takket være en god gennemgang af dette plugin fra Claus Heinrich, så synes jeg at have opnået et ganske acceptabelt resultat. Ud over en tur med dette plugin har jeg prøvet at samle mine grafikfiler i så få filer som muligt – også kalder CSS Sprites på fagsprog. Benyttelsen af CSS Sprites er også med til at nedsætte antallet af kald, man laver til serveren – og hermed opnå bedre loadtider. Man skal huske på, at små forbedringer her og der, giver et godt resultat – samlet set. Det nytter ikke noget at tænke, at 1kb fra eller til ikke gør noget.

Iøvrigt er her en ganske fornuftig artikel fra Smashing Magazine omkring optimering

Og skulle du være en af dem, der ikke lige benytter dig af WordPress eller et andet system, der har de nødvendige plugins, så har Martin Nielsen skrevet et blogindlæg omkring Minify, Gzip, optimering mv.

En lang række små forbedringer her og der

Ud over optimering af bloggen, har jeg også arbejdet på forbedring i funktionalitet og design. Personligt er jeg altid meget kritisk, og bliver sjældent 100% tilfreds. Det har betydet, at jeg konstant finder små ting, jeg kan tilføje en lille liste. Nedenfor har jeg listet en række af de små og større forbedringer, jeg har lavet siden relanceringen af min blog 1. januar 2010.

  • Link i bunden af højre side med teksten “til toppen”
  • Smooth Scroll – På alle links, der peger til et andet sted på siden
  • Aktivt menupunkt i footeren
  • Korrigering af menupunkterne både i header og footer, så de rigtig forbliver aktive på de rigtige tidspunkter
  • Sidebaren husker status på elementerne (foldet ud eller lukket) vha. cookies
  • Validering ved afgivelse af en kommentar
  • Brugerdata huskes ved afgivelse af en kommentar
  • Mulighed for at tilføje og stemme på blogindlæg via aNyhed
  • Mulighed for at dele blogindæg på bl.a. Facebook eller Twitter mf.
  • Knap lige efter blogindlæg, der videresender dig til muligheden for at aflægge en kommentar
  • Tydeligt link til mine RSS-feeds i sidebaren
  • Styling af trackbacks
  • Bugs i IE6

Hvad byder fremtiden af ændring og/eller forbedringer?

Selvom min liste ovenfor er rimelig lang, så har jeg stadig en række punkter på min lille private liste. Nedenfor kan du se nogle ting, som jeg ønsker at kigge på.

  • 404-side, gerne med et sjovt lille touch, og en nem måde for brugeren at komme videre på
  • Mulighed for at lave en søgning på bloggen
  • Twitter
  • Seneste kommentarer i sidebar med fold ud – i samme stil med sidenbaren inkl. cookies
  • Fold ud på “links i indlægget” og “relateret blogindlæg” – i samme stil med sidebaren inkl. cookies
  • Ændre “Prøv også…” til “Læser også…” – Skal vise første indlæg på de blogs, jeg følger.
  • CSS Sprites på mine referencer
  • Mere indhold på siderne omkring mig selv
  • Fold ud / fold sammen på siderne omkring mig selv – i samme stil med sidebaren ekskl. cookies
  • Tagcload med fold ud / fold sammen – i samme stil med sidenbaren inkl. cookies
  • Og sidst men ikke mindst, spændende blogindlæg ;)

Konklusion

Selvom arbejdet har været stort og yderst tidskrævende, så sidder jeg stadigvæk tilbage med et super positivt indtryk af WordPress. Jeg er ikke mindre end yderst imponeret over, hvor nemt det faktisk er. Selvfølgelig har jeg nogle forcer, der gør det hele endnu nemmere end for så mange andre, men ikke desto mindre er jeg ovenud tilfreds.

Man kunne også spørge sig selv, om jeg overhovedet kunne have valgt nogen anden platform end WordPress? De andre systemer jeg er bekendt med, er ikke så fleksible og simple som WordPress – og slet ikke, hvis man gerne vil sætte sit eget præg på bloggen.

Når det er sagt, så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad i synes om de forbedringer jeg har tilføjet? Måske i synes nogle af dem er overflødige? Måske i har forslag til øvrige forbedringer? Måske i er stødt på nogle uheldigheder? Sig frem – jeg er lutter ører :D

Jeg vil afgive en kommentar, nu!
  1. Thomas Mejer skriver:

    Pænt design du har lavet. En ting jeg ville tilføje var ‘display: block;’ på dine h1 link til artiklerne. Så bliver hele boksen klikbar (du behøver ikke slå det op – ordet findes ikke) og ikke kun teksten

    Kommentar afgivet: 19/01-2010 - kl. 13:39
  2. Din side er blevet rigtig god. Dejligt design, super loadspeed og interessante emner. Er glad for at W3TC har kunne hjælpe dig og mange tak for links til min blog og anyhed.
    Et lille tip. Prøv at undgå at benytte specialtegn som æøå i dine permalinks. Det skaber flere problemer end nødvendigt at have dem. (Bla. i din anyhed knap :) )
    Man kan enten gøre det manuelt eller finde et plugin til at omskrive de tegn.
    Seneste blogindlæg: WordPress: Rengøring af output til browseren via Hooks, Action & Filter

    Kommentar afgivet: 19/01-2010 - kl. 14:26
  3. Michael ØstergaardFollow me skriver:

    @Thomas – Du har fuldstændig ret, og det er hermed gjort ;) Og tak iøvrigt for roserne :)

    @Claus – Det var så lidt :) Og du har fuldstændig ret med specialtegn. Det bliver sat som høj prioritet .

    Kommentar afgivet: 19/01-2010 - kl. 17:17
  4. Ulstrup skriver:

    Tak for god artikel, jeg er enig i at WordPress er super og Claus Heinrich er en super kapacitet!

    Vil gerne supplere med en kanon artikel fra Greywolf: http://www.wolf-howl.com/tools/how-i-create-and-manage-a-wordpress-website/ samt min egen artikel om WordPress og gode plugins, her er ikke mindst kommentarerne gode: http://smm.dk/blogging/den-perfekte-opsaetning-af-wordpress.htm

    Et forslag til bedre dialog på din blog er at du flytter dette kommentarfelt op over listerne over links og relaterede (eller reducerer disse liste kraftigt)

    Kommentar afgivet: 19/01-2010 - kl. 17:41
  5. Michael ØstergaardFollow me skriver:

    @Ulstrup – Mange tak for linkene, dem vil jeg få kigget nærmere på, når tiden byder sig :) Omkring den bedre dialog, så er det ikke nok at have knappen, der viderestiller brugeren? Men som du dog kan se af mine fremtidsplaner, vil jeg dog gøre det muligt at klappe delen med links sammen, da den netop kan blive ganske lang.

    Omkring kommentarfeltet, så havde tanken faktisk aldrig slået mig, at placerer den først alle kommentarer – Men nu du siger det, så kan jeg sagtens se en vis logik heri, men hvis man derimod som bruger skal igennem (lad os sige) 10 kommentarer, så skal brugeren tilbage for at aflægge en kommentar, hvilket heller ikke virker helt hensigtsmæssigt.

    Men mange tak for roserne og dit feedback – det er absolut brugbart :D

    Kommentar afgivet: 19/01-2010 - kl. 20:44
  6. Super dejligt at se du er kommet igang igen. Og der er der også sket en del siden start.

    Glæder mig til at følge udviklingen.

    Mht til kommentarfeltet over links, så kan jeg godt følge ideen, men vil også sige at den grønne knap burde afhjælpe det meste, specielt hvis du får lavet det med at folde links sammen, kunne være jeg skulle gøre det samme.

    Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 09:03
  7. Hmm Commentluv er da egentlig lidt spøjs – troede faktisk ikke man behøvede at vente til den havde hentet seneste indlæg, troede bare det var en ekstra service. og at den stadig hentede det når man postede kommentaren, men det gjorde den så ikke
    Seneste blogindlæg: 10 grunde til at vælge Unoeuro – Bedste webhost til prisen

    Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 09:04
  8. Michael ØstergaardFollow me skriver:

    @Martin – Ja, Commentluv er lidt sær på det område. Det kan også skyldes, at jeg har fiflet lidt med tingene jf. min optimering. Hvis man lader pluginet være uden at ændrer i noget, så viser den dog en loadbar, der viser, at den henter indlægget, hvilket så ikke er tilfældet efter mine tilretninger – lidt uhelidgt, måske.

    Ps: Det er også super rart at være igang igen. Virkelig rart at kunne skrive indlæg på forhånd, når man har tid og lyst :D

    Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 09:21
  9. BittenFollow me skriver:

    Usj, gid man var lige så klog som dig, så man ikke skulle nøjes med Blogspots fastlagte systemer!

    Jeg fatter ikke halvdelen af det, du skriver, men jeg synes at dit bedste tiltag er at få din blog til at opdatere i min blogroll :D

    Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 19:20
  10. Michael ØstergaardFollow me skriver:

    @Bitten – Tror desværre ikke du har mig at takke, men tak alligevel :P

    Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 20:19
  1. [...] iøvrigt gerne mit blogindlæg omkring mine erfaringer med WordPress efter en måneds [...]

    Kommentar afgivet: 31/03-2010 - kl. 12:21
Efterlad en kommentar

Vis link til dit seneste blogindlæg (Ved afkrydsning afvent få sekunder)

Hvem er Michael? Gravatar af Michael Østergaard

Passionsfyldt webdesigner, med hang til elektronisk musik, godt selskab og gode film, fra Herning - Jyllands hovedstad og knudepunkt.

Han slår folderne på den solide midtjyske muld i fællesskab med dejlige individer hos Co3 Web Agency i Ikast. Vil du vide mere om Michael?