Tips og Tricks, Webudvikling, webdesign
Sådan præsenterer du (ikke) et webdesign overfor kunden
Der er mange måder at præsentere et nyt webdesign overfor en kunde på, men først og fremmest er det yderst vigtigt at give dem en så troværdig oplevelse som mulig.
Når du er den professionelle, kan du nemt forestille dig, hvordan tingene hænger sammen, hvordan de forskellige elementer fungerer sammen, hvad der sker, når man klikker her og der. Alle de ting har kunden oftest ikke en jordisk chance for at kende – eller for den sags skyld gennemskue.
Sådan må du aldrig gøre
Det er derfor yderst vigtigt, at du ikke bare præsenterer kunden overfor en række udprintet billeder, da de ikke giver nogen idé omkring, hvordan siden vil tage sig ud i en browser. Det er ikke nok bare at inkludere et browservindue omkring designet, selvom det dog hjælper på kundens forståelse. Et udprint giver ingen idé omkring, hvordan designet vil gøre sig i forskellige opløsninger i diverse browsere, der findes på markedet idag. For ikke at snakke om de mange toolbars, bogmærker og andet gøgl, som folk kan have spækket deres browser med. Du bør derfor eksempelvis tage udgangspunkt i Internet Explorer 7.0 med Google Toolbar installeret, når du laver et webdesign.
Desmere bør du ikke benytte dig af anti aliasing (AA) på tekster i Photoshop eller hvilket som helst andet program, du bruger til at udarbejde et pågældende webdesign med. Brugen af AA giver kunden et forkert indtryk af skriften, da den fremstår flot og ren ligesom ved tryksager, men teksten vil aldrig efterfølgende komme til at se sådan ud i browseren. Ganske vidst er AA blevet en mere fast del i moderne browsere eller nyere operativsystemer, men det tager sig aldrig ens ud fra browser til browser eller operativsystem til operativsystem. Eksempelvis tager AA nærmest overhånd på en Mac, hvor skriften kan virke fed og nogle gange fremstå mere udtværet end tydelig.
Desværre ses det ofte, at webdesignere benytter sig af dette – eller endnu mere specielt, hvis grafikere bliver sat til at lave et webdesign. Grafikere har en mani med, at alt skal laves i InDesign, som på ingen måde er ment som et program til webdesign. InDesign er udelukkende til tryksager, og bør derfor kun benyttes hertil. Lad mig dog understrege, at dette ikke skal ses som et had mod grafikere – i skal bare ikke lave webdesign i InDesign – PLEASE
Anyway, dette skal ikke handle om, hvordan du ikke skal lave et webdesign – læs derimod mit blogindlæg omkring god skik ved udarbejdelse af et webdesign i Photoshop. Det er alligevel meget vigtigt at understrege, at alt nævnt overfor simpelthen giver kunden et utroværdigt indtryk af deres kommende hjemmeside. Du kan simpelthen risikere, at de bliver skuffet. Hvem er interesseret i skuffet og utilfredser kunder?
Den bedre fremgangsmetode
Målet er at give kunden en yderst troværdig og positiv oplevelse af deres kommende hjemmeside. Vi er de profesionelle, så vi skal selvfølgelig gøre det så professionelt som muligt. Hvis ikke vi skal, hvem hulen skal så? Desuden handler det om at værne om vores kunder. Giver vi dem en rigtig god oplevelse, så fortæller de måske om os til andre – og det kan man ikke på nogen måde klage over
En fremgangsmåde, vi benytter os af, på min arbejdsplads består i opsættelsen af en “primitiv” hjemmeside. Den “primitive” hjemmeside giver kunden mulighed for at klikke sig igennem et vidst antal udkast. Kunden får her mulighed for at opleve webdesignet i en browser – måske på deres egen computer – dog afhængig af, om kunden modtager et link eller bliver præsenteret for webdesignet hos os eller dem selv.
På disse udkast er det selvfølgelig vigtigt, at du som webdesigner og firma sørger for at fremhæver aktive menupunkter, links og andet relevant. Ligeså er det selvfølgelig også meget vigtigt, at du sørger for at dokumentere alt omkring hjemmesiden – du må absolut ikke undlade nogle detaljer, da det kan give uheldige problemer i programmeringsfasen. Ligeledes undgår du også en række tvivlsspørgsmål, når en programmør bliver sat på opgaven. Det er immervæk vigtigt ikke at antage noget som helst – uanset om det er kunden eller folkene i din virksomhed.
Anyhow, så sikrer du, med en “primitiv” hjemmeside, kunden en langt bedre oplevelsen end ved udprintet eller fremsendte billeder. Jeg har tit oplevet, at kunden siger god for et webdesign på baggrund af et billede eller et udprint, men når hjemmesiden pludselig er funktionel, så var det slet ikke sådan, de havde forestillet sig hjemmesiden. Eksempelvis kan kunden, ud fra et billede eller udprint, få den opfattelse, at pågældende hjemmesiden kan ses fuldt ud i opløsningen 1024×768. Idag er det nærmere undtagelsen end reglen, når vi snakker om højden.
Når alt kommer til alt, så handler det om at undgå så mange som komplikationer som muligt. Det gør arbejdet sjovere for dig, men omvendt skulle kunden også gerne føle en positiv oplevelse.
Den bedste fremgangsmetode
Selvom metoden nævnt ovenfor har sine mange fordele, har den alligevel sine begrænsninger, fordi hvert skærmbillede agerer som en stor knap, der fører kunden videre til næste skærmbillede.
Benytter du dig af Fireworks frem for Photoshop har du nogle fordele på dette område. Med Fireworks er det muligt at opsætte en semifungerende hjemmeside, hvor kunden endnu bedre kan navigere rundt imellem de forskellige udkast, som du har udarbejdet. Kunden får en endnu bedre forståelse for, hvad der sker, når de eksempelvis klikker på menupunktet “aktivitetskalender”.
Som benævnt tidligere er kunden sjældent den professionelle, og kan derfor ikke bare uden videre forestille sig, hvordan dit oplæg vil tage sig ud som en funktionel hjemmeside. Når du præsenterer en semifungerende hjemmeside overfor kunden, så får de pludselig et mere “fuldstændigt” billede af den færdige hjemmeside. Noget de højest sandsynligt ikke kunne danne sig udfra hverken et fremsendt eller udprint billede.
Update d. 25/1-2010:
Som lovet har jeg fundet en lille tutorial, der viser dig, hvordan du laver en såkaldt semifungerende hjemmeside i Fireworks. Ulempen som jeg ser det er, at kunden ikke oplever hjemmesiden i en browser, og derved får en knap så troværdig oplevelse – alligevel giver det dem en glimrende idé om, hvad der sker, når de trykker på forskellige menupunkter. Alligevel tror jeg nok den bedste løsning vil være at lave en eksport af hjemmeside til HTML og CSS vha. Fireworks. Herved får du også en acceptabel fungerende hjemmeside, som kunden kan opleve i deres browser. Alligevel er det dog ikke min overbevisning, at Fireworks gør et godt nok stykke arbejde til, at du kan benytte det HTML og CSS den opsætter.
Update d. 3/3-2010:
Netop idag poppede et blogindlæg ind i min rss-reader omkring nøjagtig dette emne. Her får du ikke bare præsenteret en række forskellige metoder, men samtidig bliver du præsenteret for en række pointer fra anderkendte udenlandske webdesignere. Absolut et blogindlæg, der er et kig værd.
How to present designs to a client
Konklusion
- Brug som minimum Photoshop, men gerne Fireworks
- Hold dig langt væk fra anti aliasing
- Giv kunden den bedst mulige oplevelse – en troværdig oplevelse
- Skær alt ud i pap (selv de små detaljer) – gælder ikke kun overfor kunden
Men hvad gør i?
På dette område bevæger jeg mig på glat is. Jeg sidder med den fornemmelse, at et webdesign sagtens kan præsenteres endnu bedre overfor kunden. Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre, om læserne har ideer til forbedringer?
Ganske vidst har jeg mange gode punkter med overfor, men jeg er sikker på, at det kan gøres endnu bedre
Tags: Fireworks, kunder, Photoshop, webdesign
Kategori: Tips og Tricks, Webudvikling, webdesign

Gode pointer, kunne måske ha været rart at få med hvordan man opsætter semifungerende hjemmesider i Fireworks.
Synes helt klart “screenshots” hvor man kan klikke og se hvor man kommer hen er en god ide. Men tror det er svært at fører det meget længere end det, for det må altid blive en vurdering af hvor meget tid man vil bruge på et udkast kontra hvor meget tid det vil tage at rette ting efterfølgende. Nok de færreste kunder der vil betale ekstra timer fordi man fx gør for meget ud af udkast, men samtidig gider de jo nok også sure når designet man har lavet ikke lige er det de forventer og måske skal bruge mere tid på dem. Så igen, en svær balancegang, hvor jeg ikke tror der er noget endegyldigt svar på hvad der er bedst. Svaret må være: så afklarende som muligt med så lavt timeforbrug som muligt.
Kommentar afgivet: 12/01-2010 - kl. 14:38Seneste blogindlæg: Bedre loadtid: GZIP, cache og minify dine CSS og JavaScript filer
Du har ret, burde have gået i dybden med Fireworks, men “desværre” ligger landet sådan, at jeg endnu ikke selv har arbejdet ret meget med Fireworks. Vil dog gøre en indsats for at finde en god tutorial.
Men du har ret i, at der nok ikke findes et endeligt svar eller en ultimativ løsning. Det er klart, sidder man med små løsninger og billige løsninger, så har man ikke ressourcerne til overstående. Derimod, beskæftigere man sig med yderst tunge og dyre løsninger, så bør man absolut præsenterer webdesignet bedst muligt overfor kunden.
Måden vi gør det på er faktisk nogenlunde behagelig, fordi det ikke tager vitterligt lang tid. Bruger vel noget i retningen af 5-10 minutter alt efter, hvor mange sider pågældende løsning har.
Kommentar afgivet: 12/01-2010 - kl. 16:48Update: Har opdateret med en lille tutorial, der viser hvordan, du opsætter semifungerende (prototyper) af et website.
Kommentar afgivet: 20/01-2010 - kl. 21:25Hej Michael.
Jeg kunne ikke holde med at grine,da jeg læste det med grafikere og indesign. Kunne ikke være mere enig. STOP
Wireframes af sidens funktioner er et bud på hvad man kunne bruge, det er et ret bredt udbredt usability redskab.
Ideen om at vise kunderne en simpel version af siden virker ufærdigt! Hvis du spørger mig. Og ikke noget jeg ville bruge tid på. Så ville jeg istedet henvise til et andet site jeg havde lavet. Så de kan se funktionerne der. Og så bruge kundes tid på at lave et ordenligt første udkast. Der signalere at man kan det der med design. Så er det ligemeget om kunden har rettelser, bare de ser man kan håndværket. Jeg har endnu ikke mødt en kunde, der ikke har haft bare en lille rettele/ønske efter de har set første udkast.
Vh Daniel
Kommentar afgivet: 22/01-2010 - kl. 22:07Hej Daniel og velkommen til
Jeg vil sige brugen af wireframes eller stregtegninger afhænger meget af projektets størrelse. Klart, hvis siden kun må koste 10.000 kr., så kaste man sig ikke ud i stregtegninger mv. – her går man direkte til småkagerne.
Men jeg vil mene større projekter kræver ekstra forarbejder – heriblandt wireframes/stregtegninger, så man sammen med kunden har en vis enighed omkring, hvilke elementer og funktioner, hver side skal have. Det er også noget nemmer som webdesigner at gå til det egentlige grafiske arbejde efterfølgende, fordi man ikke skal til at tænke over, hvor skal jeg nu placerer det elementer osv.
Det med at fremvise allerede kørende løsninger benyttes også meget ude på min arbejdsplads. Er helt enig i, at det er en rigtig god måde at vise kunden, hvorpå tingene kan komme til at fungerer eller se ud.
Når alt det er sagt, så er små rettelser også helt iorden, men mange korrekturgange kan ganske enkelt ungåes ved et bedre forarbejde, men som nævnt, handler det selvfølgelig om projektets størrelse
Kommentar afgivet: 22/01-2010 - kl. 22:18Det var faktisk også i et større projekt sidste år, hvor jeg rigtigt prøvede wireframes. Og det passer bedst ind i større budgetter. Men der er de til gængæld også vigtige.
Med wireframes mener jeg ikke stregtegninger. Eller skitser, for jeg ligger altid et design ud med skitser, uanset, en skitse er hurtig og så har man et mål. Men med wireframes mener jeg f.eks. et online værktøj som det her: http://www.smartdraw.com <– vi benyttede et gratis et, der gav mulighed for at vises side "meget simpel" men man kunne klikke rundt på siderne og se navigation ol.
Kommentar afgivet: 22/01-2010 - kl. 22:36@Daniel – Du har ret, ved ikke hvorfor jeg blander det sammen. Skitser er helt sikkert nemmere og hurtigere at lave. Dog et område, jeg føler, vi skal være meget bedre til ude på min arbejdplads. Ligenu bliver Word brugt den slags – altså skitser og wireframes. Det er rigtigt rart at dele erfaringer og råd fra andre webdesignere. Det er rigtig gode inputs du kommer med
Tak for det fremsendte link. Det program skal jeg helt sikkert tjekke nærmere ud. Dog ærgeligt, at programmet ikke umiddelbart er til Mac. Tror dog mit personlige mål bliver at anvende Fireworks i fremtiden, fordi man kan bygge ovenpå sin wireframe.
Men jeg kan dog løfte sløret for, at jeg satser på at skrive et indlæg om wireframing
Kommentar afgivet: 23/01-2010 - kl. 09:37Jamen det vil jeg da glæde mig til at læse. Jeg må lige se om jeg kan finde det rigtige webbased wireframe program vi brugte, så skal jeg vende tilbage til dig.
Kommentar afgivet: 23/01-2010 - kl. 14:41@Daniel – Det lyder godt
Kommentar afgivet: 23/01-2010 - kl. 15:00