Prøvetur i Toyota Aygo, Yaris og Hyundai i10
Den bedre halvdel og jeg er begyndt at overveje køb af bil. Hun har længe gerne ville have en bil, hvor jeg har været mere betænkelig og har tænkt – tja, vi har da også vores cykler. Man er nok bare meget økonomisk eller skal vi sige nærrig – er jo trodsalt en jyde
Vi tog derfor mine forældre med ud på en lille køretur til Toyota i Herning for at kigge på biler. Toyota (STS Biler) havde pudsigt nok åbent hus på denne varme sommerdag, hvilket altså gav os lidt flere muligheder.
Den oprindelig plan var sådan set bare, at tjekke rumeligheden og comforten ud i en Toyota Aygo. Derimod fik vi altså mulighed for at prøvekøre dette stykke automobile. Det er immervæk bare ikke nok at kigge på en bil, eller prøve at sidde i dem. Vi fik iøvrigt også en prøvekøretur i en Toyota Yaris 1.0 fra 2001 med ca. 130.000 km bag sig.
Toyota Aygo
På mange måder er sådan en lille fræk bil faktisk en ganske fantastisk bil. Den kører rigtig godt, og reagerer ganske hurtigt, hvilket er ganske godt klaret af en lille bil med en 1.0 3-cylindret motor.
Der hvor bilen i vores tilfælde måtte få nogle minusser, var på komforten i bilen. Den bedre halvdel er for det første ikke særlig høj, og har derfor behov for også at kunne indstille køresædet i højden, hvilket desværre ikke var muligt. Selv er jeg lidt bredskuldret (for at sige det på en pæn måde). Jeg fandt mig bare en smule klemt inde i bilen. Kunne dog nok vænne mig til det, hvilket jeg også til dels gjorde på prøveturen.
Dertil, så sad jeg ikke helt godt i førersædet, hvad angår min ryg. Jeg har fra naturens side ikke en helt god ryg, og derfor er det altså vigtigt, at jeg sidder godt. Derfor bliver denne bil ikke en mulighed for os. Mest fordi man ikke kan justerer førersædet nok, desværre
Toyota Yaris
Den bil vi prøvede var, som før nævnt, en brugt bil med en 1.0 4-cylindret motor, som havde ca. 130.000 km på vejen.
Til trods for dette, så kørte den faktisk også rigtig godt. Køreregenskaberne var ikke helt så gode som på Aygo’en, men den var jo også ny. Derimod, så var rummeligheden bare perfekt. Udsigten var skide god – i hvertfald både efter kæresten og min egen mening.
En Yaris er lidt anderledes på nogle områder, da speedometeret ikke sidder foran rettet, men midt for i bilen. Dette skal man nu nok vænne sig lidt til, men der var alligevel en mening med galskaben – ifølge den flinke sælger. Meningen var nemlig den, at køre man bag en anden bil, så var det nemmere at se ens egen fart, eftersom man ikke sådan skulle flytte blikket meget. Og det er faktisk ikke så tosset endda
Hyundai i10
Her kan man købe en komfort-model for sølle 110.000 kr., men man skal ikke lade sig nare af prisen. Måske får man en del bil for disse penge, men alt dette blegner – efter min mening – når man før sig en kørertur.
Der var også en sælger til stede, da vi besøgte Bilcenter Herning – en sur gammel mand. Vi fik hurtigt nøglerne, og tog derfor en hurtig og kort tur rundt i Herning.
Her kunne vi hurtigt bedømme, at det ikke var bilen for os. Godt nok var den rummelig, selvom den var lille, men køreregegenskaberne var bare ikke så gode. Det samme gjaldt komforten.
For det første, så bremsede bilen ret hårdt bare man rørte bremsen. Dette er på sin vis positivt nok, men det var ikke nemt at lave en blød og rolig bremsning. Man kom nemt til at hugge i det, hvilket i længden ikke er skide behageligt. Og for den sags skyld heller ikke det mest økonomiske. Jeg skulle også løfte foden meget på koblingen før jeg ramte koblingspunktet, hvilket på en længere kørertur ville betyde en øm og irriteret fod.
Kort sagt, så var den bil faktisk ikke sagen. Man sad iøvrigt halvskidt i sæderne, som egentlig føltes lidt som sten – groft sagt.
Konklusion på dagens prøvekøreture
Ovenpå denne dags mange prøveture, hvilket iøvrigt også gjaldt en køretur i mine forældres nye Chevrolet Aveo, så nåede vi frem enighed omkring, at det for os ligger mellem en Toyota Yaris eller en Chevrolet Aveo 3 dørs
Nu er det så mere op til banken og forsikringsselskaberne, hvad vores endelig valg bliver. Det er nemlig muligt at købe en 3 årig ansvar- + kaskoforsikring for sølle 10.000 kr., når man køber en Chevrolet.
Der er selvfølgelig også en masse ting omkring betingelserne på sådanne forsikringer, men det er en anden snak.
Jeg vil afgive en kommentar, nu!Tags: Aygo, Hyundai, i10, Toyota, Yaris
Kategori: Snik Snak
Relateret blogindlæg
Desværre ingen relaterede blogindlæg.

Jeg ville nok nuppe Yaris’en, idet jeg tror at Chevrolet’et har et langt støre værditab end en Toyota
Kommentar afgivet: 08/06-2008 - kl. 16:53Hej Leif. Det er også mit indtryk, at Toyota generelt holder prisen godt. Og det er bestemt også en stor faktor at tage i betragtning.
Selvom jeg godt nok er blevet lun på den Chevrolet Aveo, men når man skræller ind til benet, så handler det for os om, at få et stykke automobile, der kan fragte os fra A til B.
Kommentar afgivet: 08/06-2008 - kl. 17:05Toyota Yaris har i de senere år været en af de biler, der har holdt prisen absolut bedst. Samtidig ligger den konsekvent blandt de allerbedste, når f.eks. TÜV (sammenslutningen af tyske synshaller) offentliggør deres store statistik over konstaterede fejl på brugte biler.
I hvert fald på afskrivningerne vil en Chevrolet være en helt anden verden. De billige koreanere har været de biler, som har tabt værdien hurtigst – og samtidig har de traditionelt ligget skidt til i statistikkerne over fejl.
Hvis I har begrænset kørebehov, vil sådan noget som afskrivning på bilen hurtigt blive en større post i budgettet end f.eks. benzinforbrug.
Der ville ikke være nogen tvivl hos mig, hvis jeg skulle vælge mellem de to.
Kommentar afgivet: 08/06-2008 - kl. 19:12Seneste blogindlæg: Moar – jeg vil have en seng!
Hej Frank, rigtig mange gange tak for dit indspark. Bestemt et relevant og sagligt indlæg, som kan hjælpe os.
Vi snakker også mere og mere om, at satse på den Yaris.
Nu har jeg i hvertfald fået sat et møde i stand med banken, så skal jeg bare lige holde sælge lidt varm – så at sige.
Selvfølgelig ej at glemme forsikring
Kommentar afgivet: 09/06-2008 - kl. 09:43Hej Michael,
Det var så lidt. Jeg kiggede selv meget og langt efter Yaris’er, da jeg købte brugt bil sidst, så jeg tænkte, at jeg gerne ville byde ind med nogen betragtninger.
Held og lykke med bilkøbet – og forhandlingeren om forsikring..
Kommentar afgivet: 09/06-2008 - kl. 19:55Seneste blogindlæg: Moar – jeg vil have en seng!
Mange Tak Frank
Altid rart med nogle saglige indspark
Snakkede lidt med forsikringsmanden idag, og det ser positivt ud.
Kommentar afgivet: 10/06-2008 - kl. 10:12