Bloggen går på sommerferie – Vi ses i august
Sommeren er over os eller i hvertfald fra tid til anden, og derfor holder jeg også en pause væk fra bloggen. Det er allerede noget tid siden, at sidste blogindlæg var på banen.
Men frygt ej, bloggen vender frygteligt tilbage i løbet af august med mange nye og spændende blogindlæg, men ikke mindst også en række opfølgninger på tidligere blogindlæg.
Hvilke skriverier kan du forvente?
Jo ser du, jeg har allerede de første blogindlæg på tegnebrættet mens andre kun mangler at få sat de sidste streger.
Først og fremmest kan du forvente helt nye blogindlæg:
- Hvad vil det sige at være webdesigner?
- Skriv indholdsrige blogindlæg, som jeg gider at læse
- Hvor mange korrekturgange skal en kunde have
Du kan også forvente gennemgang af en række webdesign, hvor jeg prøver at tage udgangs i nogle af de punkter, jeg har gennemgået i mine blogindlæg omkring det at blive en bedre webdesigner. Derved får du et bedre indblik i, hvordan man arbejder med disse ting, men også indblik i, hvordan jeg arbejder med tingene. Forhåbentlig kan i lære noget af mig, men omvendt også lære mig noget.
Jeg håber også på at kunne skrive et par gode og simple tutorials til Photoshop, som du kan bruge i dit arbejde med webdesign.
Sidst men ikke mindst, så vil andet halvår selvfølgelig også byde på overraskelser – alt skal jo ikke være givet på forhånd
Men du kan skam også forvente en opfølgning på tidligere successindlæg som:
- Sådan bliver du en bedre webdesigner – Del 1 og del 2
- Skal eksterne links åbne i et nyt vindue eller tab?
- HTML5 og CSS3 – Er vi der ikke snart?
- Sådan arbejder du struktureret med CSS og HTML – Del 1 og del 2
Nogle af disse opfølgninger vil tage udgangspunkt i spørgeskemaer, og kan derfor godt være lidt tid undervejs, men de kommer – blot ha’ lidt tålmodighed
Bloggen skal en tur til plastikkirug
Hvorfor mon, tænker du måske? Tjoo, jeg synes bloggen efterhånden bugner lidt af funktionalitet, som jeg ikke rigtigt tror, nogle udnytter.
Derfor skal bloggen først og fremmest beskæres for disse knap så nødvendige ting, hvilket bl.a. betyder færre ting i sidebaren, men også en lille omstrukturering af footeren. Hovednavigationen bliver også trimmet og på sin vis fremhævet tydeligere.
Samtidig piller jeg lidt ved bloggens skønhed, men udtrykket forbliver det samme.
Alt i alt er der ikke tale om store skønhedsmæssige ændringer eller ændringer i funktionaliteten. Der skal blot placeres lidt bedre fokus på selve indholdet end smarte plugins og andet. Og samtidig skulle brugervenligheden derved også øges en smule, fordi overflødige elementer bliver udfaset og derved skaber mere overskuelighed.
Sidst men ikke mindst, så skal motoren opgraderes til WordPress 3.0 – Men om alle disse ting træder i kræft inden, at bloggen vender tilbage, skal du dog ikke regne med
Hav en god og skøn sommerferie
Om end ikke andet, så ha’ en skøn sommerferie, hvorend den måtte folde sig ud. Selv drager jeg med fruen og et fælles vennepar en tur til det varme Tyrkiet i uge 30, hvor vi skal opholde os på Pegasos World ved Side – vidst nok et sted imellem Alanya og Antalya.
Vi ses!
Skriv en kommentar


