To iPhone or not to iPhone
Jeg har længe kunne tænke mig at opgradere min sølle Nokia 6300 Classic (dog i sort) til noget mere prængende, smart og moderne.
Har af principielle årsager ikke rigtigt ville skele til iPhone, men her på det seneste har jeg taget mig selv i at besøge henholdsvis 3′s og Telias hjemmesider for at tjekke priserne ud. Fy skamme dig, Michael!
Men er iPhone den rette vej at gå? Personligt vil jeg hellere lege med Android fra Google, men synes ikke markedet har haft meget at byde på endnu – af logiske årsager. Nu kan man derimod læse om, at Android overhaler alt og alle, og samtidig kommer der i den nærmeste fremtid en række yderst spændende mobiltelefoner på markedet fra henholdsvis Sony Ericsson, HTC og Samsung.
Indholdsfortegnelse
iPhone 3Gs
Har altid haft et slags had til Apple, og nærmest været modstander af alle deres produkter, men idag ejer jeg en iPod og forhåbentlig også snart en Macbook Pro. Og på arbejdet sidder jeg ved en iMac, hvilken jeg også nemt kunne finde på at investere i til primær computer i hjemmet. Den nye iMac 27″ gør mig ganske enkelt våd i trussen
Når jeg nu pludselig har udviklet sådan en kærlighed til produkterne fra Apple, så vil et valg af en iPhone måske virke som det logiske og samtidig mest oplagte. Er det nu også det? iPhone er ingen grim mobiltelefon, og virker til at være inutiativ at bruge – ligesom alt andet fra Apple.
Alligevel kunne jeg godt tænke mig en mobiltelefon, som ikke ejes af gud og enhver mand/kvinde. Og alligevel render jeg rundt med en Nokia 6300 Classic, som også er/har været hver mands eje. What to do?
Se billeder og informationer omkring iPhone 3Gs
Sony Ericsson Experia X10
Lige siden jeg så de første uofficielle billeder af denne superhotte mobiltelefon, var jeg solgt. Jeg tænkte, den skal jeg bare eje. Desværre var der på daværende tidspunkt ingen udsigter til en udgivelsesdato – og det er der for sin vis stadigvæk ikke
Seneste udtalelse fra Telmore er dog, at den skulle blive tilgængelig i shoppen til April.
Mobiltelefonen er udstyret med Android 1.6, hvilket er lidt ærgeligt eftersom 2.0 er blevet udgivet. Men betyder det noget? X10 har en dejlig stor skærm på 4″ og en lækker opløsning på imponerende 480×854 px, hvilket er overlegen i forhold til iPhone.
What’s not to like?
Se billeder og informationer omkring Sony Ericsson Experia X10
Google Nexus One
Sjældent har Google introduceret noget videre uinteressant med undtagelsen af bl.a. Buzz. Google Nexus One er ikke nogen undtagelse. Mobiltelefonen er på alle måder yderst interessant – også selvom den er produceret af HTC. Den er stærk både software- og hardwaremæssigt.
En ulempe er dog bare, at den måske ikke officielt kommer i handlen herhjemme, og derfor skal importeres fra udlandet, hvilket ikke er noget kæmpe problem, men et problem. Hvad nu hvis, at den går i stykker og skal til reperation? Tør man løbe den chance?
Se billeder og informationer omkring Google Nexus One
HTC Desire
Ja, måske kommer Nexus One ikke til Danmark, men Desire fra HTC gør med stor sandsynlighed. Desire er baseret på nødagtig samme hardware som Nexus One, men har efter min mening, et bedre design (også selvom, at forskellen er lille). Ja, design betyder meget – specielt for en webdesigner som undertegnet.
Desuden er jeg helt vild med opgraderingen af den lille “trackball” til en “optical trackpad” – du ved, ligesom ved en optisk mus
Samtidig får du en mobiltelefon med HTC’s Sense UI, der er væsentlig sjovere at bruge end det standard interface, der følger med Android.
Desværre kommer telefon nok først til sommer, og jeg er lidt i tvivl om, jeg kan vente så længe. Skal jeg vente?
Se billeder og informationer omkring HTC Desire
Samsung Wave
Midt i hele forvirringen dukker den nye Wave fra Samsung op, der er baseret på deres eget og nyudviklede operativsystem, Bada. Generelt kan jeg gode lide produkter fra Samsung – ejer da både bærbar og tv fra selv samme producent. Og har skam også været ejer af to mobiltelefoner fra dem – henholdsvis E715 og E730.
Desværre er modtagelserne af Wave ret blandede, da operativsystemet skulle minde meget om iPhones operativsystem. Desmere byder systemet endnu ikke på ret mange udvidelse – logisk nok. Men mobiltelefon byder derimod på lækkert hardware – bl.a. en superlækker AMOLED skærm, hvilket skulle slå iPhones skærm med flere længder.
Bada er dog stadigvæk ganske nyt og måske fyldt med mange børnesygdomme, og det alene kan være årsag nok til at vente?
Se billeder og informationer omkring Samsung Wave
Konklusion
Konklusion er måske så meget sagt, da jeg endnu ikke nået frem til et endeligt valg af en kommende mobiltelefon.
Som jeg ser det, så har alle nævnte mobiltelefoner sine fordele og ulemper. iPhone virker som det oplagte valg for mig, men vil i det her tilfælde dog hellere prøve noget andet. Og hvad det så end bliver må tiden vise – måske en Sony Ericsson Experia X10 (i hvid) – ene og alene fordi, at mobiltelfonen ser møghamrende lækker ud. Og fordi, jeg ikke rigtigt kan vente på HTC Desire.
Afslutningsvis kunne man også spørge, hvorfor jeg ikke har en mobiltelefon fra Nokia med på listen? Ganske enkelt, jeg synes ikke, de har nogle interessante modeller for tiden. Og hvorfor er den nye mobiltelefon fra Microsoft ikke på listen? Ganske enkelt , jeg synes ikke, den er interessant.
Hvad synes i, man skal vælge? Giv gerne nogle gode begrundelse.
Jeg vil afgive en kommentar, nu!Tags: Android, Bada OS, Experia X10, Google, HTC Desire, iPhone, Nexus One, Samsung Wave, Sony Ericsson
Kategori: Snik Snak
Relateret blogindlæg
-
[...] var så småt begyndt at stå imellem en iPhone og Sony Ericsson Experia X10, men som du nok har gættet, så blev det X10, hvilket du kan læse mere om i min [...]
Kommentar afgivet: 06/04-2010 - kl. 13:33

Jeg står i præcis samme “dilemma” og har gjort det i laaang tid. Jeg har stadig ikke taget en beslutning og kommer sikkert heller ikke til det lige med det samme.
Er på sigt også mest interesseret i Android markedet, men lige nu er jeg af den opfattelse at iPhone er den bedste telefon.
Har tidligere KUN haft Nokia og ville egentlig helst fortsætte med det, men er enig med dig i at der ikke er nogen af deres telefoner der pt. når de andre til sokkeholderne.
Men alt i alt er der stadig ikke en telefon der bare kan det hele og som man bare MÅ eje. Det ender nok med at jeg kører videre med min gamle Nokia Navigator et stykke tid endnu
Kommentar afgivet: 22/02-2010 - kl. 15:33Seneste blogindlæg: Hvad koster en hjemmeside, blog eller webshop?
Jeg tror vi er mange der står i den situation, sidste gang endte jeg jo på en HTC og det har ikke været det bedste bekendtskab. Dog tror jeg mere det var modellen end HTC selv – for dårlig hardware i forhold til styresystemet.
Lige nu står kampen hos mig mellem iPhone og HTC Desire for mig, og jeg har trods alt levet med touch diamond i laaang tid, så et par måneder fra eller til overlever jeg nok.
En af grundene til jeg ind til videre har fravalgt iPhone har helt klart været den manglende multitasking – har altid en 2-3 programmer åben på min telefon, såå det kunne jeg simpelthen ikke leve med, men har de ikke annonceret multitasking i næste software opdatering?
Men lige i dag… er det htc desire jeg venter på, måske jeg køber en iPhone i morgen, det viddes ikke
Kommentar afgivet: 22/02-2010 - kl. 16:05Seneste blogindlæg: Så spam mig dog ordenligt! Og drop linkbuilding til en femmer
@Henrik og Martin – Et eller andet sted en smule betryggende, at man trodsalt ikke er alene i denne båd
Som Martin siger, så ved man aldrig, om man pludselig køber en iPhone imorgen – men tvivler!
Hvis iPhone får multitasking ved næste update, så bliver den pludselig endnu mere interessant, men tror alligevel hellere jeg ville vente til 4 generation, hvis det absolut skulle være iPhone.
Kommentar afgivet: 22/02-2010 - kl. 16:43Hånden på hjertet, så var multitasking (eller mangel på samme) på iPhone også et af mine umiddelbare mangelpunkter inden jeg købte min første iPhone (2G, den med alu bagsiden). Frygten for mangel på multitasking blev dog hurtigt gjort til skamme, det var slet ikke noget jeg manglede selvom jeg havde været vant til det fra mine tidligere HTC mobiler. Det går lynhurtigt på iPhone at skifte mellem de forskellige apps, så jeg ser det slet ikke som et problem.
Jeg har haft skiftet iPhonen ud med flere forskellige telefoner: Nokia, SE, HTC osv., og er igen og igen vendt tilbage til en ny iPhone efter kort tid. End ikke HTC HD2 gjorde udslaget for mig, iPhonen gør stadigvæk tingene DEN tand bedre og og mere intuitivt. Jeg er i skrivende stund på min 5. iPhone (min 2. 3GS) og synes egentlig ikke rigtigt der er noget der endnu kan overbevise mig om at jeg skal skifte igen.
Og det skal lige siges at jeg på ingen måde er fanboy hvis det lugter lidt af det, jeg synes simpelthen bare ikke at der har været nogen anden mobil der kunne fange mig på samme måde som iPhone har kunnet.
Kommentar afgivet: 22/02-2010 - kl. 22:06Seneste blogindlæg: Google Wave invitation
Jeg kan sagtens forstå jeres splittelse. Der findes efter hånden rigtig mange lækre telefoner derude.
Nu har jeg selv en iPhone 3GS, og jeg må sige at det er den fedeste gadget jeg nogensinde har haft. I sin tid stod mit valg imellem iPhone og HTC Hero. Her vandt iPhonen så. Bl.a. pga. AppStore, og så var der flere og flere på min arbejdsplads der fik en. Det var ikke fordi de andre anskaffede sig en, men mere alle de gange jeg prøvede at sidde med telefonen. Det gjorde sku udslaget.
Men vil ikke sidde og presse en telefon/producent ned over hovedet på andre folk, og har heller ikke erfaringer med de andre telefoner, så jeg kan ikke udtale mig om dem. Det er jo alligevel nogle forholdsvis dyre stykker legetøj vi er ude i
Men god jagt alle tre. glæder mig til at høre hvad i finder ud af, når den tid kommer…
Kommentar afgivet: 22/02-2010 - kl. 22:19Jeg har også i lang tid kigget mig om efter en ny, og selvom jeg aldrig har haft andet end Nokia (ud over en SonyEricsson K700i, som blev skrottet efter 6 måneder fordi jeg synes den var elendig) synes jeg ligesom dig at Nokia er faldet voldsomt bag af vognen.
Til forskel fra dig har jeg dog allerede truffet valget om hvilken model min næste mobil skal være, nemlig HTC Desire! Der er så vidt jeg kan se ingen anden mobil på markedet i dag der kan nå den til sokkeholderne, og med en pris på ca. 3.700 (som den kan forudbestilles til allerede i dag – ulåst) er sagen ligesom afgjort.
Jeg håber at 3 vil sælge den med deres iDeal-abonnement, som ser ud til at være skræddersyet til Desire. Den skulle i øvrigt ramme hylderne 15. april…
Kommentar afgivet: 23/02-2010 - kl. 04:33Rigtig god feedback folkens – det er godt med nogle personlige erfaringer (og ikke bare fra iPhone-brugere)
Jeg var ikke klar over, at HTC Desire allerede skulle komme i midten af April. Når den allerede kommer så “tidligt”, så begynder jeg at tvivle på, om jeg skal satse på Xperia X10. Den har jo ikke seneste version af Android, men det jeg har set af dens interface, ser virkelig fedt ud
Kommentar afgivet: 23/02-2010 - kl. 07:52Ja som udvikler til iPhonen går min stemme klart til den. Der er simpelthen bare flere muligheder med en iPhone, end nogle af de andre mobiltelefoner.
Kommentar afgivet: 23/02-2010 - kl. 12:54Jo der er helt sikkert ting jeg gerne ville ændre på, men dette kan løses med et jailbreak, og så kommer iPhonen altså op i en helt anden klasse end de andre mobiler.
Der er heller ikke samme følsomhed i displayet på de andre mobiler (udfra min egen oplevelse).
Seneste blogindlæg: iPhone Udvikling: Provisioning profiles problemer
@Christian – Jeg bliver nærmest også mere og mere fristet for hver dag der går
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 06:37Nu kan jeg kun kommentere på HTC Desire, Iphone og Google Nexus one, da det er dem jeg har kigget lidt på. Jeg vil umiddelbart sige, at leder man efter muligheder for en masse fede applikationer og lignende, er der jo kun et valg, og det er at købe en Iphone, da den med Itunes, gør sig til en suveræn vinder på det område..
Dog er Google Nexus One jo også yderst spændende, så hvorfor ikke ta’ en chance. Det bør man i hvert afld gøre(efter min mening), hvis man ønsker at operere med noget kompliceret dog spændende som Android, og ligesom du giver et eksempel i indledningen, har jeg også efterhånden set ekstremt mange artikler, der roser Android til skyerne!
HTC, det er ikke noget jeg syntes om! Både flere af mine venner, og min far, har en HTC, og selvom HTC Desire som du snakker om har det fuldstændig samme spændende hardware som Google Nexus One, er der altså lige en forskel, som jeg har erfaret: HTC er en ‘buissiness-telefon’, ja og hvordan du forklarer hvad Google Nexus One så er for en type, det ved jeg sgu ik’ lige(:
Håber at denne lille kommentar måske kunne hjælpe lidt, selvom jeg kunne forestille mig at du allerede ved det meste af det jeg lige har snakket om:D
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 17:35@Mikael – Helt fin kommentar, du kommer med. Ved absolut ikke alt, hvad der er værd at vide, tværtimod. Er faktisk ganske grøn på området – i hvertfald når det kommer til touchmobiler.
Det er netop det, at der er så mange fede apps til iPhone, der bl.a. gør den interessant, men også bare det, at den fungerer så godt som den gør, men det gør det meste jo fra Apple. Der er efterhånden ikke meget der holder mig tilbage – jeg er begyndt at blive yderst utålmodig.
Men jeg må prøve at hænge i lidt endnu, da jeg stadigvæk er forelsket i Xperia X10. Synes nemlig Sony’s eget udviklet UI ser mega lækkert ud.
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 19:09Jeg gad ligesom ikke læse længere, da du påstod, at en iPhone ikke var grim…
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 21:04@Bitten – Du er bare misundelig, fordi du ikke skal have en
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 21:13Ja da, jeg er fuld af misundelse, fordi jeg ikke selv skal eje en telefon, hvis udseende jeg finder afskyeligt. Uhadada
Kommentar afgivet: 24/02-2010 - kl. 21:15Når det er sagt, er jeg ikke den rette at spørge om telefonkøb, for jeg synes ikke der bliver lavet pæne telefoner længere.
@Michael
)
Kommentar afgivet: 26/02-2010 - kl. 14:10Har skrevet et kort indlæg om det at Jailbreake sin iPhone og nogle af de muligheder det giver på min blog. Det skulle gerne give dig lidt ekstra blod på tanden ift. at træffe det rigtige valg (iPhone
Mulighederne bliver enorme efter et Jailbreak, men selv uden er der efter min mening ingen konkurrence
Seneste blogindlæg: iPhone – Hvorfor Jailbreake sin iPhone?
@Christian – Absolut nogle interessante fordele, man får ved et Jailbreak. Synes dog det er lidt ærgeligt, når man så gerne vil opdatere sin mobiltelefon.
Der findes ingen apps, så det bliver nemt at slå WiFi til og fra? Absolut en god ting at kunne.
Kommentar afgivet: 26/02-2010 - kl. 19:20@Michael
Kommentar afgivet: 27/02-2010 - kl. 14:35Nej der er desværre ingen regulære Apps der kan slå Wifi til og fra, da det er en funktion man ikke kan tilgå som udvikler uden at rode med systemindstillingerne og det kræver Jailbreake.
Seneste blogindlæg: iPhone – Hvorfor Jailbreake sin iPhone?
@Christian, hmm okay. I min verden en væsentlig feature at mangle – i hvertfald hvis man bekymre sig om batteritid.
Kommentar afgivet: 28/02-2010 - kl. 17:35Det er rigtigt, at der er mange apps til Iphone, men jeg tror at langt de fleste af disse kommer til Android også, da mange udviklere jo vil have en interesse i at udbrede dem mere.
Jeg er lidt i samme båd med at skal vælge. Jeg havde dog ikke helt så mange kandidater. SE Experia X10 har hele tiden været min favorit, og efter jeg fik chancen for at stå med en demo-udgave af den i hånden sidste weekend, så er beslutningen nu stort set taget. Den er simpelt hen for lækker, og ifølge 3, så skulle de have den inden udgangen af marts 2010 til en samlet pris på ca. 4300 (ialt for mobil og 6 mdr abonnenment).
Kommentar afgivet: 19/03-2010 - kl. 16:00Demo-udgaven, var et originalt kabinet med den rigtige vægt, men dog ikke med elektronik inden i.
Hej Jan, mange tak for dit input.
Jeg er også selv blevet ganske sikker på, at det bliver X10. Hvis ikke, benytter jeg mig såmænd nok bare af returmuligheden indenfor 14 dage, og hopper på Desire eller iPhone, men de hamler bare ikke om den lækkerheden af X10
Kommentar afgivet: 19/03-2010 - kl. 17:41Jeg har læst med på denne tråd, da jeg selv har stået i det store dilemma om hvilken telefon jeg skulle vælge. Jeg havde på forhånd forelsket mig i iPhone, og jeg ville elske at eje den. Men! Jeg vil prioritere mit behov for et godt kamera højere end fede apps – så derfor kiggede jeg rundt efter andre modeller. Valget er faldet på X10 – har også stået med demo modellen i hånden, og den er virkelig lækker. Jeg glæder mig så meget til at prøve den, og jeg er lige ved at gå til over at der skal gå en hel uge endnu inden den hvide model er at finde i butikkerne. :S
Så jeg hopper på SE bølgen (igen – de sidste 3 mobiler har været SE) og jeg glæder mig! Så jeg vil give dig ret i at X10 er super lækker!!!
Kommentar afgivet: 29/03-2010 - kl. 09:34Hej Linda, glæder mig også utrolig meget til at få x10 mellem hænderne. Bestilte en her i lørdags hos Telmore, som skrev 2-3 dage i levering, meeeen tror nu ikke jeg får min før efter påske, desværre.
Men under alle omstændigheder, så skriver jeg en bette anmeldelse af mobilen, når jeg har fået den mellem hænderne
Kommentar afgivet: 29/03-2010 - kl. 09:56